Flot stigning – flere kan snart kalde sig studerende på et erhvervsakademi

Nyhed

De små og mellemstore virksomheder kommer til at nyde godt af, at 9.317 unge snart kan begynde en uddannelse på et erhvervsakademi.

Billede til årsberetning 2021

Erhvervsakademierne udbyder videregående uddannelser på 2 til 3,5 år. Den 28. juli 2023 er der optaget 9.317 nye studerende på et erhvervsakademi.

520 ekstra studerende eller en stigning på 6 procent.

Sådan ser optagelsestallene for de otte erhvervsakademier ud.

I alt 9.317 unge er kommet ind på en af de korte eller mellemlange videregående uddannelser, og det er en flot fremgang, lyder det fra Charlotte Lundblad.

Hun er formand for bestyrelsen i Danske Erhvervsakademier og glæder sig over tallene.

”Nu kan vi uddanne endnu flere, som der er så hårdt brug for på virksomhederne. Vores uddannelser retter sig især mod små og mellemstore virksomheder, der blandt andet har brug for den nyeste viden om grøn omstilling. Vi er glade for, at endnu flere har valgt en af vores uddannelser og går den vej,” siger Charlotte Lundblad.

De 520 ekstra studerende gør nyheden endnu bedre sammenlignet med 2022. For et år siden oplevede erhvervsakademierne et fald i optaget efter flere år med fremgang.

Kan snildt uddanne endnu flere

Erhvervsakademierne uddanner blandt andet datamatikere, bygningskonstruktører, finansøkonomer og procesteknologer. Det er korte og mellemlange videregående uddannelser på 2 til 3,5 år.

”Vi kunne sagtens uddanne flere”, fortæller Steen Enemark Kildesgaard. Han er formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier og glæder sig til at kunne byde velkommen til de mange nye studerende.

”Det er dejligt at opleve, at så mange vælger en erhvervsrettet uddannelse. Vi kunne have optaget endnu flere, hvis ikke det var for dimensioneringen på flere uddannelser,” tilføjer han.

Dimensionering betyder, at der er loft over, hvor mange studerende der må være på nogle uddannelser. Loftet er sat ud fra, hvor mange ledige der er blandt de færdiguddannede. Men loftet eller dimensioneringen er regnet ud fra tal for flere år siden.

Det er helt oplagt at se på vores it-uddannelser. Her mangler der arbejdskraft, og vil gerne være med til at gøre dimensioneringen mere tidssvarende"
Charlotte Lundblad, formand for bestyrelsen i Danske Erhvervsakademier

”Vi kunne godt tænke os en mere tidssvarende dimensionering, så vi kan levere, hvad virksomhederne har brug for. Vi tager gerne en dialog med politikerne om, hvordan vi på en smart måde kan uddanne endnu flere,” siger Steen Enemark Kildesgaard.

Kan optage flere studerende på it-området

Ifølge Charlotte Lundblad er det helt oplagt at kigge på dimensioneringen af it-uddannelserne. 

"Det er helt oplagt at se på vores it-uddannelser. Her mangler der arbejdskraft, og vil gerne være med til at gøre dimensioneringen mere tidssvarende," siger hun.

Finansøkonom er med 1.921 optagne nye studerende den mest populære uddannelse på erhvervsakademierne. Det er en toårig uddannelse, der især fører til job i den finansielle sektor.

Den næstmest søgte er markedsføringsøkonom, mens bygningskonstruktør og datamatiker ligger på tredje- og fjerdepladsen.

Fik du læst om Jon, der havde årets bedste praktik?

De studerende på erhvervsakademierne skal undervejs i mindst tre måneders praktik.

I 2022/2023 var 9.467 studerende i praktik, og Jon havde det bedste forløb. 

Læs mere

Kontakt

Steen Enemark Kildesgaard

Rektor KEA Københavns Erhvervsakademi og formand for rektorkollegiet
40428884