Regeringens forbedringer af optagelsessystemet kan ikke stå alene

Debatindlægget er bragt i Altinget Forskning den 11. august 2022

I juni blev regeringens udspil til et nyt optagelsessystem offentliggjort. For erhvervsakademierne fungerer optagelsessystemet helt grundlæggende effektivt og godt. Optaget i kvote 2 er allerede på 25 % eller mere, og vi optager en del med en erhvervsuddannelsesbaggrund. Vi kan kun bifalde bedre adgangsveje og mere vejledning, ligesom det er fornuftigt at anerkende erhvervserfaring som adgangsgivende til uddannelserne, da det helt grundlæggende åbner muligheder for dem, som tidligere i livet ikke har valgt uddannelse.

Vi har dog også nogle bekymringer og betragtninger i forhold til Regeringens forslag, som vi håber, politikerne vil tage med, når de forhandler om en endelig model.

Kan kvote 2 kriterierne rumme særlige optagelsesprøver?

Der er en række uddannelser på erhvervsakademierne, som i dag anvender optagelsesprøve for alle ansøgere som udvælgelsesgrundlag. Det er afgørende, at der i de kommende rammer fortsat er mulighed for det. Det betyder, at der skal være en fleksibilitet i optagelseskatalog med udvælgelseskriterier, som regeringen har lagt op til at fastsætte på nationalt plan. Alternativt bør der være en mulighed for dispensation for de uddannelser, som vurderer det som afgørende for sammensætningen af optaget.

Skaber en national optagelsesprøve nye barrierer for faglærte?

De gode intentioner med indførelsen af en national optagelsesprøve til ansøgere i kvote 2 kan have en slagside. De erhvervsuddannede vil med forslaget om en national test som noget nyt skulle testes i deres boglige færdigheder. Det virker overflødigt på erhvervsakademierne, fordi de studerende med en erhvervsfaglig baggrund allerede i dag har gode gennemførelsesprocenter på vores uddannelser. Der er en risiko for, at testen i netop boglige færdigheder vil blive set som en barriere af mange kvalificerede ansøgere hos os. Det ville være ærgerligt, især fordi uddannelsessystemet i øvrigt ikke levner de faglærte mange andre muligheder for at læse videre.

Hvis den nationale optagelsesprøve fastholdes som en del af en politiske aftale er det helt afgørende, at der ikke bliver tale om en ”stopprøve”, men at resultatet af en sådan prøve bare er en ud af flere elementer, som kan indgå i vurderingen af optagsgrundlaget i kvote 2.

Er test den rigtige løsning?

Der er lagt op til, at den nationale optagelsesprøve skal teste akademiske færdigheder. Flere har allerede påpeget, at det bliver endnu en test af det, de gymnasiale uddannelser allerede uddanner og tester i. Vi vil tilføje, at det på mange uddannelser er lige så relevant at optage på baggrund af praktiske færdigheder. Det gælder på erhvervsakademiernes uddannelser, men sikkert også andre steder.

På de korte teknologiske uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har studenterne et markant højere frafald end de faglærte. En ”trædesten” for studenterne er derfor mere nyttigt end endnu en test af akademiske færdigheder.

En ”trædesten” for studenterne er derfor mere nyttigt end endnu en test af akademiske færdigheder.

I dag kan man kun supplere med boglige fag som forberedelse til en videregående uddannelse. Det vil erhvervsakademierne og de relevante professionshøjskoler gerne rette op på med et forkursus (”praktikum”) til uddannelserne. Dermed vil man i praksis kunne styrke optaget og gennemførslen på uddannelser, hvis dimittender erhvervslivet i høj grad efterspørger. Det vil forlænge uddannelserne en smule, men være investeringen værd.

De tekniske brancher mangler i høj grad arbejdskraft og det er afgørende, at det lykkedes med at få flere uddannet for at imødekomme efterspørgslen. Studenterne er den skjulte reserve, som kan være med til at løse udfordringen.

Fokus i optagelsessystemet er overvejende på at sortere ansøgere fra, men det er mindst lige så vigtigt at have et fokus på supplering med kompetencer, som sikrer gennemførslen af den efterfølgende uddannelse.

Er optag en gang årligt nok?

På erhvervsakademierne optager vi studerende to gange årligt på mange af uddannelserne. Regeringens forslag tager ikke højde for dette, men når man alligevel skal ændre på optagelsessystemet, foreslår vi, at vinteroptaget kommer med i den koordinerede tilmelding, så den koordinerede tilmelding herefter foregår to gange årligt. Som hidtil med frist i marts og med en ny – og mindre runde - i september.

Der er flere fordele. Det vil gøre det mere transparent for ansøgerne med et fælles overblik og et koordineret optag. Som det er i dag, skal ansøgerne selv undersøge, hvilke institutioner der har vinteroptag, og hvordan optaget foregår. Ligeledes sker der ingen koordination mellem institutionerne. Med en fælles ansøgningsfrist i efteråret, vil det desuden være et godt og tydeligt tilbud til unge, der har fået afslag om sommeren eller har fortrudt deres valg.

Vi ser frem til forhandlingerne om fremtidens optagelsessystem og opfordrer til en tæt inddragelse af institutionerne, så vi kan sikre at et godt optagelsessystem bliver endnu bedre.