Overdimensionering rammer geografisk skævt
Danske Erhvervsakademier støtter dimensioneringen. Vi skal ikke uddanne til ledighed. Men der er udfordringer med med modellen.
Danske Erhvervsakademier har ingen interesse i at uddanne studerende til ledighed, og støtter derfor intentionerne i Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens udspil til dimensionering af videregående uddannelser. Hvis intentionerne skal opfylde målsætningen skal der dog indarbejdes et geografisk hensyn så erhvervslivets konkurrenceevne ikke skades gennem mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Særligt én udfordring møder de kommende politiske forhandlinger om udspillet er nemlig den regionale og udkantsmæssige udfordring. Ledigheden som dimensioneringen er udregnet på baggrund af er nemlig nationale tal for ledigheden og der viser sig markante regionale udsving i ledigheden for de samme uddannelser. På den måde rammes alle uddannelsessteder hvis ét uddannelsessted har en markant overledighed og uddannelses derfor dimensioneres. Dette kan fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft for erhvervslivet i andre dele af landet.
Eksempel:
- Laborantuddannelsen har en ledighed på 19 % i København og 2 % i Herning. Uddannelsen bliver derfor beskåret og i Herning hvor man i 2013 havde et optag på 24 studerende får man fra 2017 et loft på 16 studerende. Derved skæres 33 % af studiepladserne væk i Herning selv om der kun er en overproduktion på 2 % laboranter. Dette vil fører til en mangel på laboranter for Midt og Vestjyske virksomheder.
- Designteknolog har i København en faldende ledighed fra 14 til 9 % over 3 år, samtidig har den en stigning fra 16 % til 26 % i Aalborg. København beskæres derfor fra 349 til 279 studiepladser hvilket er en dimensionering på 20 % af pladserne selvom der kun er en 9 % overproduktion af dimittender. Derved vil arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet rammes af en mangel på arbejdskraft grundet en overproduktion i Nordjylland, selvom man i København oplever en faldende ledighed.
”Vi har ingen interesse i at uddanne vores studerende til ledighed. Vi er faktisk stolte af at vores beregninger viser at 96 % af vores seneste årgang kom i job i løbet af det første år. Hele denne øvelse er baseret på nationale ledighedstal med vores uddannelser bygger på en tæt kontakt til det lokale og regionale erhvervsliv som aftagere, som loven foreskriver. Når det ikke indregnes i dimensioneringen rammes de virksomheder der aftager vores dimittender hårdt og det kan fører til mangel på kvalificeret arbejdskraft flere steder i landet. Jeg håber ministeren er opmærksom på denne mangel i processen så vi ikke skader virksomhedernes konkurrenceevne ”. Siger Niels Egelund, formand for rektorkollegiet hos Danske Erhvervsakademier og forsætter: ”Endnu en anke mod dimensioneringsmodellen er at den ikke tager højde for forskellene på arbejdsmarkedet for de forskellige uddannelsestyper. Hvis en dimittend fra et erhvervsakademi har en projektansættelse på ét år, i den virksomhed hvor han har været i afsluttende praktik, og herefter igen bliver ledig vil han fremstå som dimittendledig i opgørelsen. Hvorimod en kandidat der går 11 måneder efter endt uddannelse til første job ikke vil optræde som dimittendledig. Her tages ikke højde for forskellen på dimittendledig og almindelig ledighed.”
