Brev til ministeren om agenter på uddannelserne

Danske Erhvervsakademier opfordrer ministeren til dialog om, hvordan vi sikrer uddannelser af høj international kvalitet. Opfordringen kommer i et brev til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgen fra Charlotte Lundblad og Niels Egelund, der er formand for bestyrelsen og rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.

Danske Erhvervsakademier har skrevet til ministeren og opfordret til dialog om brugen af de såkaldte agenter. Opfordringen kommer efter ministerens udmelding om, at hun vil forbyde brugen af agenter. 

Nedenfor er brevet til ministeren. 

Rektorkollegiets formand Niels Egelund har også skrevet et debatindlæg om ministerens udmelding. Det er bragt i Jyllands-Posten. 

Se indlægget

Kære Ane Halsboe-Jørgensen

Det var med forundring, at vi i Berlingske søndag den 25. april kunne se din udmelding om at ville stoppe for brugen af lokale samarbejdspartnere i arbejdet med at tiltrække udenlandske studerende. Man må forstå, at spørgsmålet om agenter er meget vigtigt for dig, og derfor undrer det os, at du ikke har diskuteret det med os på de møder, vi har haft med dig, siden du blev minister. Det har ministre før dig ellers gjort, og erhvervsakademierne har altid kunnet diskutere og indgå aftaler på sektorens vegne uden forudgående skærmydsler i pressen.

Vi er meget ærgerlige over at blive hængt ud som nogen, der bruger de tildelte midler til noget forkert eller anstødeligt. Intet kunne være fjernere fra virkeligheden, når man betragter sagens fakta nøgternt. Det er også derfor, vi skriver dette brev til dig.

Indledningsvist vil vi gerne slå fast, at vi hele tiden har fulgt gældende lovgivning og både ånd og bogstav i det Code of Conduct, som den videregående uddannelsessektor har udfærdiget sammen med dit ministerium, og som havde til formål at etablere ensartede retningslinjer og transparens og ”gøre Danmark mere attraktivt som uddannelsesland for internationale studerende”, som det blev udtyrykt af den siddende minister på tidspunktet. Men ikke overraskende har medieiscenesættelsen af historien om ”agenterne” fået flere til at tro, at brugen af samarbejdspartnere i udlandet har været et forsøg på at vride tilskudssystemet langt udover det ønskede og rimelige. Vi har jo slet ikke den mulighed. Ved en fredelig aftale indgået med en tidligere minister er der netop lagt en grænse for det internationale optag på erhvervsakademierne. Uanset hvordan vi indretter os, kan vi derfor ikke rekruttere flere internationale studerende, end vi har aftalt med dig og dit ministerium. Derfor er optaget på engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne også faldet de seneste år, mens det er steget i de andre sektorer, jævnfør ministeriets Status for udviklingen i antallet af EU/EØSarbejdstagere som modtager SU – 2019. Erhvervsakademierne har heller ikke oprettet nye engelsksprogede udbud.

I mange år har politikere, erhvervsliv og uddannelsesverdenen talt om, at Danmark skal være med helt fremme, når det gælder uddannelser. Igen og igen har det lydt, at vi skal have uddannelser i verdensklasse. Det startede med globaliseringsstrategien, som blev vedtaget i 2008, og som fastlagde, at Danmark skulle have uddannelser med globalt perspektiv og korte og mellemlange uddannelser i verdensklasse. Den videregående sektor skulle arbejde med eksport af uddannelser og gøre sig gældende på et internationalt marked. En vigtig del af vores indsats for at prøve at indfri disse mål har været arbejdet med internationalisering, hvor danske studerende kan søge til udlandet, og hvor vi kan tage imod nysgerrige og engagerede unge mennesker fra andre lande. Det  lidt vanskeligere at få vores egne studerende ud i verden, når vi kun har dem i to eller tre et halvt år, end hvis vi kunne have dem i fem. Derfor er det vigtigt også at bringe verden ind på erhvervsakademierne, så vores studerende kan møde omverdenen herhjemme og opnå internationale kompetencer; Internationalization at Home.

Da vi tog opgaven på os, stod det tidligt klart for os, at løsningen ikke var at opbygge sekretariater på institutionerne til denne opgave. Det er nemlig dyrt at vedligeholde viden om udenlandske uddannelser og niveauer, ligesom det vil være dyrt for os at teste ansøgerne og sikre, at de har det rigtige niveau. Der eksisterer ikke samarbejder eller ordninger på vores område, som kan hjælpe til at løfte denne opgave for os.

Det er her, at samarbejdspartnerne kommer ind i billedet. De hjælper os på de videregående uddannelser med at finde frem til dygtige og motiverede studerende. Aftalerne er en god og billig løsning, for partnerne har netværket i og kendskabet til de lande, de arbejder i. Det er billigere og mere effektivt end at det enkelte akademis medarbejdere skal være til stede ude i verden. Med til historien hører også, at aftalerne med partnerne i udlandet er skruet sådan sammen, at der først falder betaling, når de studerende har bestået eksamen eller gennemført et semester. De udenlandske studerende, samarbejdspartnerne er i kontakt med, er desuden ikke garanteret optagelse. De skal fortsat søge på lige fod med alle andre – udenlandske og danske studerende - og som alle andre leve op til adgangskravene, herunder sprogkravene.

På erhvervsakademierne brugte vi i 2019 lidt under fire millioner kroner på aftalerne, og beløbet var i 2020 faldet til omkring 2,5 millioner kroner. For de penge får vi studerende, der ved, hvad de går ind til, når de begynder på studiet. Det giver et lavere frafald, faktisk lavere end vore danske studerendes, og de internationale studerende kommer godt gennem eksamenerne. Det øger igen chancerne for, at de får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vores løsning er ikke  mere odiøs end udførelse af andre driftsopgaver gennem partnere. Den efterlader flere penge til undervisning og feedback, end hvis vi havde valgt at gå andre veje. Og for nu lige at gøre det fuldstændig klart: der findes ingen gratis løsninger, der kan løfte denne opgave. Det er derfor en falsk modsætning, når det fremføres, at de penge, vi bruger på agenter kunne være brugt på uddannelse. For at være uddannelsesinstitution må man også bruge penge på andet end uddannelse, det gælder også for eksempel akkreditering, rapportering til ministeriet og på finansieringen af ministeriets hjemmeside ”Study in Denmark”, som skal trække udenlandske studerende til Danmark.

Nu varsles der et egentlig forbud mod agenterne. Her bliver vi som sektor nødt til at spørge: Hvad er formålet med dette? Den umiddelbare konsekvens vil være et fald i kvaliteten af ansøgerne, større administrative byrder, problemer med kvalitetssikringen af ansøgerne etc. etc. Det er vel næppe hensigten.

Det forekommer os, at der er sket en sammenkobling af diskussionerne om antallet af internationale studerende og brugen af agenter. Som det fremgår ovenfor, så ser vi ikke denne forbindelse. Vi vil blot spagfærdigt gøre opmærksom på, at en reduktion i optaget vil have konsekvenser for antallet af udbud og den geografiske spredning af disse. De faglige miljøer bliver simpelthen for svage og ikke økonomisk bæredygtige uden udenlandske studerende.

Danske Erhvervsakademier deltager gerne i diskussionen om, hvordan vi fortsat sikrer videregående uddannelser af høj international kvalitet. Derfor håber vi, at du vil tage en dialog med os . Vi vil meget gerne drøfte disse forhold med dig på et møde –  gerne hurtigst muligt.

Venlig hilsen

 

Charlotte Lundblad                                                                              Niels Egelund

Bestyrelsesformand                                                                           Formand for rektorkollegiet