Sådan kan den nye minister styrke de erhvervsrettede uddannelser

Her kan du se det åbne brev til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. 

Afsenderne er:
Udviklingsrådet for erhvervsakademisektoren:
• Fagbevægelsens Hovedorganisation
• Dansk Industri
• Dansk Erhverv
• Metal
• HK
• TL
• Tekniq Arbejdsgiverne
• Finanssektorens Arbejdsgiverforening:
• Danske Professionshøjskoler (observatør)
• Danske Erhvervsakademier: Charlotte Lundblad

Kære Christina Egelund 

Stort tillykke med udnævnelsen til uddannelses- og forskningsminister. 

Erhvervsakademiernes del af de videregående uddannelser er kendetegnet ved at være praksisrettede, have et globalt perspektiv og afspejle arbejdsmarkedets behov. Det ligger i erhvervsakademiernes DNA, at uddannelserne foregår i tæt samspil med erhvervslivet.

Uddannelserne er oftest rettet mod job i det private erhvervsliv i de små og mellemstore virksomheder. De ligger først og fremmest indenfor det it-faglige, det merkantile og det tekniske område, men også inden for serviceproduktion, sundhed og ledelse. 

Vi er fuldstændig enige med regeringen i, at der skal ske en styrkelse af den erhvervsrettede side af uddannelsessystemet. Det gælder lige fra erhvervsuddannelserne, over akademi- og professionsbacheloruddannelserne og til kandidatuddannelserne på universiteterne. 

Vi skal have flere til at vælge den erhvervsrettede uddannelsesvej. Det er helt afgørende for, at vi som samfund kan løfte den grønne omstilling og kan håndtere de teknologiskift, som venter. Vi må også sikre den enkeltes muligheder for at skifte spor gennem et langt arbejdsliv, fordi en fleksibel og højt kvalificeret arbejdsstyrke er den bedste forudsætning for et arbejdsmarked i balance. Begge dele stiller krav til det samlede uddannelsessystem. 

Derfor skal vi også have et stærkt, sammenhængende, fleksibelt og attraktivt erhvervsrettet uddannelsessystem på tværs af uddannelsesniveauerne uden silotænkning og blindgyder.   

Vi har noget at bygge på

Erhvervsakademierne har en tæt relation til virksomheder og organisationer. Gennem især praktikaftaler og efter- og videreuddannelsessamarbejder har sektoren kontakt med op mod 10.000 virksomheder om året. Vi har en løbende dialog om sektorens muligheder og udfordringer med arbejdsmarkedets parter i Udviklingsrådet for Erhvervsakademisektoren. I fællesskab vil sektoren og interessenterne rigtigt gerne bidrage med meget mere, end vi gør allerede. 

Hvad skal der til for, at vi kan bidrage mere?

Attraktiviteten

For at få flere unge til at vælge den erhvervsrettede vej gennem uddannelsessystemet, må vi gøre den mere attraktiv og blive bedre til at synliggøre de gode jobs, som vejen fører til. 

Når man som ungt menneske overvejer at vælge en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, så må man ikke få oplevelsen af, at man ved sit valg afskærer sig fra videre uddannelsesmuligheder. I dag er der enkelte muligheder, men der er behov for at tænke muligheder for overgange langt mere sammenhængende.

Der er behov for at skabe tydelige uddannelsesveje fra og i den erhvervsrettede del af uddannelsessystemet – populært sagt fra ungdomsuddannelse til ph.d. 

Åbne døre, et fleksibelt videre- og efteruddannelsesudbud og muligheden for at kunne vælge mere uddannelse kan være attraktiv for mange. Vi er sikre på, at det kan få flere til at vælge den erhvervsrettede vej. 

Trædesten

Den erhvervsrettede vej skal også være lettere at vælge for flere. Seks procent af studenterne vælger en 2-4-årig erhvervsuddannelse.  

Et supplement hertil er fx de 2-årige tekniske erhvervsakademiuddannelser. Det er specialiserede uddannelser som har sit afsæt i bl.a. industrien og byggeriet, men de kan være vanskelige at gennemføre for unge, som ikke har erhvervserfaring fra disse brancher. Et forkursus à la det, der er koblet til maskinmesteruddannelserne, ligger lige for som trædesten imellem det boglige og det praktiske spor.  

Vi har tidligere foreslået at etablere et ”praktikum” rettet mod studerende med gymnasial baggrund på de tekniske uddannelser. Ideen med trædesten kan også bruges andre steder. Efterspørgslen efter kompetencer på det tekniske område i fremtiden kan ikke løses uden et stort optag af unge med gymnasiale uddannelser. Der er brug for løsninger, der åbner muligheder for flere i forhold til at vælge praksisrettede uddannelser. 

Mulighed for kompetenceløft hele livet

Livslang læring er helt afgørende for både den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov for kompetencer. Behovet for at tilføre nye kompetencer har aldrig været så udtalt som nu.  

Her bakker vi op om regeringens forslag om at skabe bedre muligheder for at videreuddanne sig gennem hele livet, også hvis man tager en erhvervsuddannelse – uden krav om gymnasial uddannelse først.  

En barriere kan være økonomien. I dag ligger en stor del af finansieringen hos den enkelte eller arbejdsgiverne. Vi ser ind i en fremtid, hvor det er et samfundsbehov at have en stadigt mere fleksibel og omstillingsparat arbejdsstyrke. Så det er ikke nok at tage uddannelse i starten af livet, der skal også være gode muligheder for at vende tilbage og supplere kompetencerne på et senere tidspunkt. 

Hvis vi skal gøre det bedre, må vi tage afsæt i arbejdsmarkedets skiftende kompetencebehov, de studerende og deres muligheder for mere gnidningsfrit at flekse mellem fuldtids- og deltidssystemet. Vi kan starte med at udvikle hybrider mellem de to systemer.

Vi må også blive bedre til at bruge realkompetencevurderinger, give merit og udvikle micro-credentials. Endelig må vi sørge for, at finansieringen af deltidsuddannelserne bliver mere hensigtsmæssig.  

Endnu engang tillykke med udnævnelsen! Der er nok at tage fat på. Vi er klar til at bidrage.