Erhvervsakademierne lever op til de politiske intentioner med videnopgaven

I  rapporten fremlægges  de forskellige måder, som institutionerne lever op til de politiske intentioner på i praksis. Formålet er at vise, hvordan videnopgaven løses i forskellige faglige miljøer, og hvilke overordnede forhold der gør, at videnopgaven løses forskelligt. Blandt de væsentligste forskelle er, at Erhvervskademierne i modsætning til de øvrige uddannelsessektorer ikke har faste bevillinger til deres videnarbejde

De statslige myndigheder forventer, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes medarbejdere følger med i forskningen inden for bl.a. sygepleje, læringsteori og automation, og at de formidler viden til virksomheder og daginstitutioner og hjælper dem med at omsætte den til nye produkter og processer. Men medarbejderne skal ikke kun indsamle, formidle og omsætte viden frembragt af andre. I dag er forventningen, at medarbejderne også er med til at skabe ny viden gennem udviklingsprojekter og forskningsaktiviteter, hvor de i partnerskaber sammen med universiteter og offentlige og private virksomheder frembringer innovative løsninger og nye tilgange til sociale og tekniske udfordringer, fx behandlingsforløb for kræftpatienter, aktiveringsprojekter for ledige eller genanvendelse af bygningsmaterialer.

De statslige krav og forventninger er gradvist blev øget, primært gennem udviklingskontrakterne mellem ministeriet og institutionerne. Senest har ministeriet med finans-loven for 2013 udtrykt en klar forventning om, at institutionerne og deres medarbejdere deltager i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som har nyskabende karakter vurderet ud fra den såkaldte Frascatimanual, og som bidrager til at opfylde målsætningen om, at Danmark bruger 3 pct. af BNP til forskning og udvikling.

Institutionerne griber videnarbejdet forskelligt an. Det viser sig i en analyse af videnarbejdet i 70 faglige miljøer fra nationale videncentre over partnerskabsaftaler til enkeltstående projekter, som institutionerne selv har peget på som interessante. Selvom institutionerne i vid udstrækning har en ensartet kvalitetsforståelse på tværs, tegner analysen et billede af erhvervsakademierne som primært videnindhentende, mens professionshøjskolerne i højere grad er videnproducerende. En del af forklaringen på denne forskel er, at erhvervsakademierne hidtil ikke i samme omfang som professionshøjskolerne har modtaget særskilte midler til systematisk videnarbejde.

Erhvervsakademierne har groft sagt en meget undervisningsrelateret tilgang til videnarbejdet. Når medarbejderne skal indhente viden om ny forskning inden for et fag eller et tema, sker det ofte som forberedelse til undervisningen. Viden om virksomhederne får de for eksempel ved at invitere repræsentanter ind i undervisnin-gen som gæsteforelæsere eller gennem praktikplads-samarbejdet. Det er mindre udbredt at deltage i videnproducerende aktiviteter, hvor hensigten først og fremmest er at skabe udvikling og forbedring ude i aftagervirksomhederne, selvom materialet også indeholder eksempler på dette. For eksempel har studerende på Videncenter for Teknologisk Innovation på Erhvervsakademi Lillebælt sammen med virksomheder udviklet nye løsninger og produkter med afsæt i virksomhedernes konkrete behov. Bl.a. har studerende arbejdet med at udvikle spilteknologier til genoptræning og diagnosticering af sygdom sammen med Odense Universitetshospital.

Rapportens analyser på tværs af de krav, der stilles til institutionernes videnarbejde viser, at det generelt gælder for både erhvervsakademier og professionshøjskoler, at:

• Institutionerne tænker anvendelsesorienteret i alle faser af videnarbejdet
• Udvælgelsen af aktiviteter i høj grad er styret af efterspørgsel og behov hos aftagere og samarbejds-partnere i professioner og erhvervslivet
• Selve udførelsen typisk sker i direkte samarbejde med de konkrete aftagere, eller at aftagerrepræsentanter medvirker til videndeling og til at efterprøve arbej-dets resultater
• Institutionernes målsætning om at organisere viden-produktion og -anvendelse i videnkredsløb realiseres.