Nyheder

Øjne og økonomi hitter hos de unge

Unge vælger uddannelser med gode jobmuligheder, viser årets ansøgningstal på Erhvervsakademi Dania. Det er især de videregående uddannelser til optometrist og finansøkonom, der oplever fremgang, mens ny uddannelse er kommet godt fra start

Noget tyder på, at uddannelsesminister Ulla Tørnæs’ opråb til de unge om at vælge uddannelser med hjerte og hjerne har virket. I hvert fald er højdespringerne i årets ansøgningstal via kvote 1 til de videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania uddannelser med gode jobmuligheder.

Pernille_Lind_Lippert, bred, web

Pernille Lind Lippert er en af de unge, som har søgt ind på Erhvervsakademi Dania. Foto: Dania

En af de uddannelser, som har fået flere ansøgere, er den 3½-årige professionsbachelor til optometrist, som efter studiet arbejder som optikere. På landsplan er der kun 0,5 procent ledige optometrister, da der er stor efterspørgsel på uddannede indenfor området. I år har 93 ansøgere valgt uddannelsen som deres første prioritet mod 72 sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 29 procent.

Også den videregående uddannelse til finansøkonom går frem med 396 ansøgere mod 355 sidste år.

Begge uddannelsers fremgang glæder rektor for Erhvervsakademi Dania, Anders Graae Rasmussen.
”For de finansøkonomer, der sidste år blev færdige på Dania, er 74 procent i dag i arbejde, mens 11 procent læser videre. Dermed beviser årets ansøgningstal, at de unge ikke kun vælger uddannelse efter interesse, men at de også har blik for uddannelser med gode jobmuligheder efter studiet. Vores uddannelser er tilpasset erhvervslivets behov lokalt, og det giver særligt brugbare uddannelser,” fortæller Anders Graae Rasmussen.

Kasseapparat skiftes ud med erhvervsøkonomi
En af ansøgerne er 21-årige Pernille Lind Lippert fra Silkeborg, der gennem hendes papfars revisor har hun fået indblik i revisionsbranchen og er blevet grebet af det finansielle univers og de muligheder, der ligger i branchen.

”Jeg vil gerne hjælpe andre til at blive gode til at styre deres privatøkonomi. Underholdningsprogrammet ’Luksusfælden’ på TV3, hvor familier bliver hjulpet af med en svær økonomi og rådgivet i, hvordan de kommer videre, har pirret min nysgerrighed til at gå efter revisorfaget,” siger Pernille Lind Lippert, som i dag arbejder i Føtex og glæder sig til forhåbentlig at starte på finansøkonom-studiet til august og få praktikophold i et revisionsfirma undervejs på studiet.

Anders Graae Rasmussen

Rektor Anders Graae Rasmussen glæder sig over, at unge vælger uddannelser med gode jobmulugheder. Foto: Dania

Uddannelse i administration godt fra start
I Horsens har unge for første gang kunnet søge ind på den videregående uddannelse til administrationsøkonom, som er målrettet jobs som HR-assistent, kommunikationsmedarbejder og projektleder i det private. Her glæder rektor sig over, at 29 personer har valgt uddannelsen som første prioritet, og 74 personer har valgt den som én af deres prioriteter.

”Det er rigtig flot af en ny uddannelse at få så mange ansøgere. Det fortæller mig også, at vi har ramt rigtigt ved at søge om at få den uddannelse til Horsens, for det er tydeligvis ikke bare erhvervslivet, som mangler de kompetencer, som uddannelsen giver. De unge kan også se potentialet i uddannelsen,” siger rektor Anders Graae Rasmussen.

I alt har 1.950 søgt ind på Erhvervsakademi Danias danske uddannelser mod 1.837 sidste år, hvilket er seks procent i fremgang.

30. juli kl. 00.01 får ansøgerne til Dania svar via e-boks, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen.

5.796 ansøgninger til Erhvervsakademi Aarhus

Et af landets største erhvervsakademier og Aarhus’ tredje største uddannelsesinstitution kan melde om ansøgerfremgang for syvende år i træk.

5. juli kl. 12 udløb fristen for at søge en videregående uddannelse gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og på Erhvervsakademi Aarhus er der tilfredshed med resultatet.

Fremgang på seks procent
5.796 ansøgninger er tikket ind til erhvervsakademiets 24 videregående uddannelser. Det er 326 flere ansøgninger end sidste år, hvor der var 5.470 ansøgninger til akademiets korte og mellemlange videregående uddannelser. Det viser beregninger fra akademiet baseret på data fra optagelse.dk.

Klar til job på to år
21-årige Søren Stylsvig Præst fra Herning håber efter sommerferien at kunne begynde på miljøteknologuddannelsen, der har modtaget 52 ansøgninger.

”Det er lige præcis denne uddannelse, jeg vil ind på. Derfor har jeg ikke søgt andre uddannelser. Miljø og natur har min helt store interesse og jeg vil gerne arbejde med vandmiljø og vandkvalitet,” siger Søren.

Søren har siden sin studentereksamen sidste år haft et sabbatår, hvor han har arbejdet i en lystfiskerbutik i Skjern. Nu er han netop flyttet til Aarhus.

”Jeg tror, at dette studie og studieformen er lige mig. Jeg kan godt lide, at undervisningen er erhvervsrettet og praksisnær, og at der er et job til en bagefter.”

Superstudent med jobdrømme 
18-årige Kasper Elkjær er nyslået student fra Randers Handelsgymnasium med et gennemsnit på over 12. Han har søgt ind på financial controller-uddannelsen, som er målrettet revisionsbranchen.

”Jeg kan jo vælge frit på alle uddannelses-hylder, men har på nuværende tidspunkt ikke ambitioner om at tage en lang universitetsuddannelse. Jeg ønsker at komme hurtigt videre ud på arbejdsmarkedet, og denne uddannelse passer perfekt til mine interesser og jobønsker,” siger han.

Erhvervsrettede uddannelser hitter
På Erhvervsakademi Aarhus er rektor Christian Mathiasen glad for ansøgertallet. Især professionsbachelor-uddannelserne oplever en markant stigning i ansøgertallet på 47 pct., svarende til 417 flere ansøgninger.

”Vi har de sidste mange år haft voldssomme stigninger i ansøgerfeltet. Den store søgning år efter år bekræfter os i, at vi på erhvervsakademiet gør det rigtige, når vi kobler teori og praksis og uddanner unge i tæt samarbejde med primært det private arbejdsmarked. Samtidig har vi udviklet en række uddannelser, man kan bygge ovenpå, så de studerende efter en periode i job kan bygge videre på deres uddannelse,” siger rektor Christian Mathiasen.

Stor interesse for finans og digital konceptudvikling
Fremgangen har været særlig stor på uddannelser som finansbachelor (fremgang på 40 pct.), IT Network and Electronics Technology (fremgang på 44 pct.), professionsbachelor i international handel og markedsføring (fremgang på 45 pct.) og professionsbachelor i digital konceptudvikling (fremgang på 100 pct.). Erhvervsakademiets mest populære uddannelser er fortsat markedsføringsøkonomuddannelsen med 660 ansøgere og finansøkonomuddannelsen med 534 ansøgere.

Flere studerende år efter år
Siden 2009 har Erhvervsakademi Aarhus oplevet en markant vækst i optagelsestallet. Hvor mange studerende, der bliver optaget i år, vides først efter den 30. juli 2016, når studiepladserne er fordelt og optagelsesbrevene sendt ud til de håbefulde unge.

Erhvervsakademi Aarhus 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Stigning i procent fra 2015 til 2016
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (totaltal) 2.757 3.755 4.546 5.184 5.470 5.796 6 pct., svarende til 326 flere ansøgninger

 

 

Datamatikere vinder et års løn til at skabe egen virksomhed

Datamatikerne Tor Vestergaard og Bjarke Ørrild fra Erhvervsakademi Dania i Grenaa har fået to ud af tre iværksætterpiloter i Midtjylland. Støtten giver dem mulighed for at arbejde koncentreret med deres virksomhed Sirenix det næste år og udvikle verdens bedste 3D software

Tor og Bjarke, datamatikere

Tor og Bjarke på deres kontor i Game Hub Scandinavia i Grenaa, der arbejder med iværksættere inden for spilindustrien. Foto: Dania

”Det er simpelthen for vildt. Vi har været meget nervøse, og det virkede så usandsynligt, da vi søgte om investering, men en sand pessimist kan kun få positive overraskelser. Dét er det her helt sikkert,” griner Tor Vestergaard.

Han er sammen med Bjarke Ørrild blevet to ud af i alt tre Iværksætterpiloter i Midtjylland, som er en ordning under Innovationsfonden. Finansieringen består af 12 måneders løn til dem begge, 70.000 kr. til øvrige produktionsomkostninger, et rådgivningsforløb, en personlig mentor, adgang til kontor og adgang til særlige netværk med iværksættere og investorer.

Makkerparret har taget den videregående uddannelse til datamatiker med speciale i spiludvikling på Erhvervsakademi Dania i Grenaa, hvor de udviklede virksomheden Sirenix. Siden de blev færdige med 2½ års studier i januar, har virksomheden ligget stille, mens de har søgt job. Det ændrer pengene drastisk, da de nu skal arbejde fuldtid på deres virksomhed.

”Nu kan vi dedikere en helt anden tid til virksomheden, end vi kunne før, og det betyder alt. Det er en kæmpe lettelse, og det ændrer rigtig meget. Det giver ro og mulighed for at lægge længerevarende planer, planlægge vores arbejdsdag bedre og lægge en strategi for arbejdet det kommende år,” forklarer Bjarke Ørrild, der står som CEO for virksomheden, mens Tor Vestergaard er lead programmør.

3D-grafik skal revolutioneresKodning
3D grafik bliver i dag brugt i mange forskellige brancher, men det er en meget tidskrævende og bekostelig affære. Det vil Grenaa-fyrene ændre ved hjælp af Sirenix3D, der er en innovativ software, som gør det muligt for andre end kun udviklere at skabe uendelige variationer af 3D-grafiker. Det gør avancerede problemstillinger let løselige for andre end programmører og øger derfor drastisk produktionshastigheden for folk, der laver 3D grafik. Samtidig er det en modulær software, så andre udviklere kan let udvide programmet med andre skræddersyede funktioner og moduler. Produktet vil derfor altid kunne udvides.

”Vi har allerede udviklet en ’proof of concept’-prototype, som var vores afgangsprojekt på Dania, som beviser, at konceptet kan virke, og at vi er i stand til at fuldføre det,” fortæller Tor Vestergaard og tilføjer, at projektet var en del over, hvad der er normalt for studerende at levere til eksamen.
For når først makkerparret bliver grebet af en idé, har de svært ved at give slip igen.

”Vi arbejdede over 12 timer om dagen alle ugens dage på det, men vi har også en tendens til at angribe de her overdrevne, avancerede projekter. Vi gjorde det mange gange på uddannelsen, der er meget projektbaseret, så vi kunne udfordre os selv på det niveau, vi var på,” siger han.

Investorer fra Paris og San Francisco
De to har altid drømt om at blive selvstændige, når de var færdige på uddannelsen. Derfor var de også i praktik som iværksættere i deres eget firma og flyttede ind ved Game Hub Scandinavia i Grenaa. De har hjulpet dem med at komme til Game Connection i Paris i Frankrig og San Francisco i USA, hvor de mødte over 30 investorer hvert sted og stadig er i dialog med flere.Bjarke og Tor, datamatikere

Ambitionerne har altid været store for de to iværksættere, og det ændrer finansieringen fra fonden ikke.

”Om et år har vi en prototype af hovedproduktet og underprodukter til Sirenix3D klar til salg. Til den tid burde vi være igennem den tidlige iværksætterfase og være en etableret virksomhed, der tjener penge. Men det skal være solidt, godt lavet, gennemtestet og gennemført, før vi sender det ud. Det er og skal være state-of-the-art,” smiler Bjarke Ørrild. Innovationsfonden fik 178 ansøgninger, og der er fundet 13 projekter med 20 iværksætterpiloter i alt.

Ansøgningsfristen for at starte på samme uddannelse som makkerparret er den 5. juli kl. 12 via optagelse.dk

Nye samarbejde mellem Aalborg Universitet og Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Dania og Aalborg Universitet har indgået en 3-årig aftale, der skal være med til at kombinere et ressourcestærkt forskningsmiljø med praksisnær videnDania indgang

En ny 3-årig aftale mellem Erhvervsakademi Dania og Aalborg Universitet skal danne ramme for samarbejdet i forbindelse med praksisbaseret forskning. Samarbejdet vil primært være målrettet undervisere og forskere på de to institutioner.

”Samarbejdsaftalen giver vores erhvervsakademi mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med et stærkt forskningsmiljø, som vi kan drage fordel af og bidrage til med vores erfaring inden for praksisbaseret viden,” siger rektor på Erhvervsakademi Dania, Anders Graae Rasmussen.

Også rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, ser en lang række fordele og muligheder i det nye samarbejde.

”Aftalen ligger fint i forlængelse af Aalborg Universitets succes med at samarbejde med erhvervsliv om innovation og konkrete problemstillinger. Samarbejdet mellem AAU og Erhvervsakademi Dania giver begge parter mulighed for at bruge hinandens kompetencer til gavn for samfundet” siger Per Michael Johansen.

Fællesprojekter vil skabe udvikling

Med det nye samarbejde vil der være mulighed for flere målrettede fællesprojekter med udgangspunkt i praksisbaseret forskning inden for de tekniske og merkantile fagområder, som udbydes på de to uddannelsesinstitutioner.

Erhvervsakademi Dania udbyder en række business, it- og teknologiske korte videregående uddannelser, enkelte bacheloruddannelser samt en række efter- og videreuddannelser på deltid, mens Aalborg Universitet udbyder forskningsbaserede mellemlange og lange videregående uddannelser samt kompetencegivende efter- og videreuddannelser.

Fremover vil samarbejdet resultere i forskningsprojekter til udvikling af professioner, hvor Erhvervsakademi Dania bidrager med empirisk data fra praksis, og Aalborg Universitet bidrager med forskningskompetencer. Ligeledes vil Erhvervsakademi Dania kunne indgå i projekter med afprøvning og udvikling af viden i tæt samarbejde med virksomheder og Aalborg Universitet.

Aftalen er gældende for en 3-årig periode fra april 2016 til april 2019

Nyheds-sommerbrev

Med dette nyhedsbrev ønsker Danske Erhvervsakademier alle en dejlig og solrig sommer. Sekretariatet holder lukket fra den 1. juli til og med den 24. juli. Men inden ferien har vi nyt fra sektoren om:

  • Danske Erhvervsakademier på Folkemøde
  • Udviklingsrådet på besøg hos Erhvervsakademi Midtvest
  • Udpegninger
  • Høringer

 

Danske Erhvervsakademier på Folkemøde

I år deltog Erhvervsakademiernes rektorer og sekretariatet i folkemødet på solskinsøen. Selvom Bornholm kun delvist levede op til sit image som solskinsø, var det et spændende og udbytterigt folkemøde med et sprudlende program. Erhvervsakademiernes rektorer og medarbejdere var til stede i en række debatter om eksempelvis sammenhængen mellem dannelse og uddannelse, fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) samt uddannelse og regional udvikling.

Rektor fra Kolding Erhvervsakademi Niels Egelund deltog i panelet på Folkemødets første uddannelsesdebat, som fokuserede på dannelse. Her blev det bl.a. debatteret om undervisning i dannelse hører hjemme på de videregående uddannelser, og om det kan bruges på arbejdsmarkedet.

I debatten om fremtidens VEU-system brød rektor Ingo Østergaard fra KEA ud i sang, da han på opfordring fra DEA, som var arrangør, var blevet bedt om at synge sin helt egen I-wish-song i bedste Disney-stil. Rektor Christian Mathiassen fra Erhvervsakademi Aarhus fulgte trop med en quiz, som pointerede, at Danmarks videre- og efteruddannelsesbehov kan være svære at gætte.

Derudover blev der bl.a. debatteret om videregående uddannelse skal videre ud i landet, og hvordan man sikrer en høj kvalitet på de mindre udbudssteder. Med Clement Kjærsgaard som ordstyrer gik bølgerne højt og der kom mange spørgsmål fra teltet til panelet, hvor Erhvervsakademierne var repræsenteret i form af Rektor Christian Mathiassen fra Erhvervsakademi Aarhus.

Udviklingsrådet på besøg hos Erhvervsakademi Midtvest

Mandag den 27. juni drog medlemmerne af Udviklingsrådet for erhvervsakademisektoren til Herning for at holde møde og besøge akademiet. Udviklingsrådets medlemmer er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og formandskabet for Danske Erhvervsakademier. På mødet diskuterede Rådet en model for national dialog om uddannelserne, SU til internationale studerende, nyt bevillingssystem og regional videnspredning. Rektor Henriette Slebsager viste Udviklingsrådet rundt på akademiet og fortalte om undervisningsfaciliteterne og nogle af de mange kunstværker. Efter rundvisningen fortalte erhvervschefen i Ikast-Brande om det lokale erhvervsliv og samarbejdet med erhvervsakademiet, hvorefter studielederen for elinstallatøruddannelsen fortalte om uddannelsen, og to dimittender fortalte om deres uddannelsesforløb, hvordan de havde fået ansættelse i deres praktikvirksomhed, og hvordan virksomheden konkret samarbejder med erhvervsakademiet om udvikling af uddannelsen.

Udpegninger

Danske Erhvervsakademier har udpeget en række repræsentanter inden sommerferien.

  • Bestyrelsen i fonden for entreprenørskab: Henrik Larsen, rektor på Erhvervsakademi Sydvest
  • Tænketanken DEA’s board: Niels Egelund, rektor Erhvervsakademi Kolding og formand for rektorkollegiet
  • Undervisningsministerens udvalg om ligestilling i uddannelser: Eva Valcke, chef for KEA Studieservice

 

Høringer

Danske Erhvervsakademier har indsendt høringssvar om fremdriftsreformen, etablering af nye innovationscentre, adgang til akademi- og diplomuddannelser og Statens Voksenuddannelsesstøtte. Alle høringssvar kan læses på Danske Erhvervsakademiers høringssvar/

EASJ og DTU indgår samarbejde om god studieservice

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) har indgået en aftale om at etablere en vidtgående meritpraksis, hvor bestået uddannelse eller kompetencer, som studieansøgere har med fra tidligere, anerkendes hos begge parter. Den ny praksis vil komme studerende, der ønsker at skifte uddannelsessted, til gode.

Hul igennem uddannelsessystemets barrierer
– ’I dansk uddannelsespolitik er der kommet særligt fokus på at fjerne de barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet, som forsinker studerende i at blive færdige med deres uddannelse. Et vigtigt mål i den forbindelse er at sætte en stopper for, at allerede beståede uddannelseselementer går tabt ved uddannelsesskift. Det overordnede mål er at bidrage til øget mobilitet imellem ingeniøruddannelserne på DTU og de tilsvarende, relevante uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland. Formålet er at undgå dobbeltuddannelse og dermed spild af tid og andre ressourcer for både de studerende og for samfundet som helhed,’ forklarer rektor ved Erhvervsakademi Sjælland, Ulla Skaarup.

Meritoverførsler bliver lettere – slut med spildtid
De senere års reformer af lovgivningen på uddannelsesområdet har væsentligt forbedret mulighederne for meritoverførsel i uddannelsessystemet. Et eksempel er Bekendtgørelse af Lov om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10 2014). Loven har blandt andet til formål at sikre sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet ved, at studerende i højere grad kan få godskrevet dele af mellemlange og lange videregående uddannelser på grundlag af en gennemført kort videregående uddannelse.
Bedre vejledning til studerende
I 2013 oprettede DTU et studieskiftecenter med det formål at sikre bedre vejledning til studerende om mulige studieskift samt oprettelse af aftaler med andre uddannelsesinstitutioner til gavn for DTU’s¬ studerende. Erhvervsakademi Sjælland opretter en tilsvarende studieservice, så studerende, der skulle stå over for at træffe valg om studieskift, kan modtage målrettet vejledning og opleve klar kommunikation.

Aftalen er udtryk for, at DTU og Erhvervsakademi Sjælland ser det som en væsentlig forpligtelse:

• At sikre information om uddannelsesmuligheder hos parterne til de studerende, for hvilke det er relevant og attraktivt.

• At sikre, at studerende, der ønsker at skifte studium, får mest mulig gavn af beståede uddannelseselementer og opnåede kompetencer fra den uddannelse, der skiftes fra.

• At sikre, at spildtiden ved uddannelsesskift reduceres, og at frafald udnyttes positivt.

På den baggrund er parterne enige om at indgå i et samarbejde på følgende områder:

• Opbygge og facilitere netværk for studieledere og undervisere

•Meritaftaler mellem konkrete uddannelser

• Studievejledning

 

handshake1

Studerende undersøger, om kunstgræsbaner er miljøskadelige

Seks specialestuderende fra laborantuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus undersøger indhold og udvaskning af forurenende stoffer fra fodboldbaner med kunstgræs.

Projektet er det første af sin slags i Danmark og er blevet til i samarbejde med Aarhus Kommune. Seks studerende fra Erhvervsakademi Aarhus arbejder med projektet som en del af deres afsluttende speciale på laborantuddannelsen.

”Det er sjovere og mere spændende at arbejde med noget, som ikke er undersøgt før og som er vigtigt at få belyst,” siger de to Visti Haugaard Jakobsen og Jens Rasmus Bærnthsen.

Kunstgræs kan indeholde giftige stoffer
Ifølge DBU er der omkring 300 foldboldbaner af kunstgræs i Danmark, og der kommer stadig flere til. Banerne har den fordel, at der kan spilles på dem hele året. Men banerne kan også udgøre en miljømæssig risiko.

”Det bliver lavet rigtig mange kunststofbaner i Danmark, men ingen ved med sikkerhed, om banerne leder tungmetaller og plastblødgørere, også kaldet ftalater, ud i naturen. Stofferne kan ende i vores drikkevand eller være til fare for sø- og havmiljøet. Derfor har denne undersøgelse almennyttig interesse og kan få betydning for kommunernes praksis i forbindelse med tilladelser til etablering af kunstgræsbaner,” siger specialestuderende Christina Olsen.

Forværrer salt udvaskningen?
De studerende arbejder gruppevis to og to. De ene gruppe tester for indhold af metaller, og udvaskning af disse under forskellige forhold. De to andre tester for plastblødgørere De studerende tester, hvor meget tungmetal og plastblødgørere, materialerne fra kunstgræsbanerne indeholder.

Senere i forskningsprojektet vil det også blive undersøgt, om det salt, der om vinteren strøs ud over banerne, rent faktisk er med til at øge udvaskningen af de giftige stoffer.

Udfordrede kommuner
Undersøgelserne udføres både i laboratoriet og ude på to kunstgræsbaner i Beder og Brabrand.

”Kommunerne er udfordrede, når de giver tilladelser til etablering af kunstgræsbaner, fordi hidtidige undersøgelser viser meget forskelligartede resultater angående, hvor meget eller hvor lidt drænvand fra banerne, forurener. Det er ofte en dyr og besværlig løsning at lede drænvandet til rensningsanlæg, men for at kunne aflede vandet lokalt, er det en forudsætning, at det ikke forurener vandmiljø og grundvand,” siger projektleder og lektor Bente Møller Marcussen fra Erhvervsakademi Aarhus.

Forsøg med dækaffald efter regnskylle
Ved et bord gør specialestuderende Marie Blond endnu et forsøg klar. Kunstgræsbaner opfyldes med 120 tons gummigranulat per bane. Det er lavet af knust dækaffald og kan indeholde både giftige plastblødgører og tungmetaller som zink, bly og nikkel. Disse kan i store mængder forvolde skade på natur og grundvand. Marie Blond udsætter granulatet for regnvand og måler på, hvilke og hvor mange tungmetaller, der udvaskes i vandet.

”Mængden af nedbør har været stigende de sidste år. Derfor er det en fordel, hvis drænvand fra kunstgræsbaner ikke belaster vores fælles rensningssystem yderligere,” siger hun.

Resultater kommer til efteråret
Dele af projektets materialeudgifter finansieres af Aarhus Kommune.

Til oktober vil de første resultater være klar.

Læs mere om projektet her: http://www.eaaa.dk/forskning-og-innovation/projekter/forsknings-og-innovationsprojekter/draenvand-fra-kunstgraesbaner/

Når modsætninger mødes meningsfuldt

Der er flere studiemæssige fordele end udfordringer forbundet med, at studenter og erhvervsuddannede læser sammen på en videregående uddannelse. Det kan man læse i et nyt speciale, der tager udgangspunkt i de videregående uddannelser Bygningskonstruktør og Procesteknolog på Erhvervsakademi Sjælland.

“Mine resultater peger mod, at der kommer noget studiemæssigt gavnligt ud af, at studenter og erhvervsuddannede studerer sammen, selvom de har forskellig ballast med fra deres ungdomsuddannelser,” siger Cæcilie Larsen, der er kandidat i Generel Pædagogik.
Hun fik karakteren 12 for specialet ’Fordel eller udfordring? – En kvalitativ undersøgelse af studiemæssige indvirkninger når studenter og erhvervsuddannede tager videregående uddannelse sammen’, hvori hun ser på Bygningskonstruktør og Procesteknolog på Erhvervsakademi Sjælland.

Deler viden og kobler teori og praksis
I forbindelse med specialet har Cæcilie Larsen talt med studerende, undervisere og studieledere fra de to videregående uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland.
“Ingen ser udviklingen som en stor udfordring, men ser det derimod som en styrke og en god mulighed for at sparre og videndele. At blande de to baggrunde giver en helt speciel videndeling, fordi man som studerende altid har en ekstra lærer ved hånden i form af en anden studerende,” siger hun og uddyber: “Groft sagt sammensætter man teoretikere og praktikere. Det er med til at give den unikke videndeling, da studenterne får adgang til erfaringer fra praksis, inden de bliver færdiguddannede, mens studenterne kan præsentere de erhvervsuddannede for den mere teoretiske del af uddannelsen i form af eksempelvis rapportskrivning. På den måde får man uddannet arbejdskraft, der kender til begge sider.”

Politisk fokus kan ændre de videregående uddannelser
Et af de centrale punkter i erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 er, at erhvervsuddannede skal have bedre videreuddannelsesmuligheder på både erhvervsakademier, professionshøjskoler og bacheloruddannelser på universiteter, fortæller Cæcilie Larsen.
“Jeg valgte emnet, fordi der er stor uddannelsespolitisk fokus på at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt valg for unge. Det fokus kan på sigt ændre det videregående uddannelsesområde,” siger hun.

Eksempler fra specialet
“Jeg kan se, at det giver mange fordele. Ved at man kan sparre så meget med hinanden og kan hjælpe hinanden på den måde på tværs af alle de retninger af uddannelser, man har,” siger en erhvervsuddannet studerende fra Bygningskonstruktør på Erhvervsakademi Sjælland.

“Dem, der har haft lettere ved de obligatoriske fag som sagt, de kan så hjælpe os lidt. Der synes jeg, at vi har været gode til at hjælpe hinanden, hvis der er noget, man har haft lidt svært ved … Så har man måske haft et produktionstema, hvor vi skal fremstille en eller anden form for fødevare. Der har jeg kunnet komme på banen og sige ’sådan her og sådan her og sådan her’. Fordi det er det, jeg ved noget om, ikke?,” fortæller en studerende på Procesteknolog med erhvervsuddannelsesbaggrund.

“Jeg kan gå hen og sige, det der det stinker jeg til, kan du ikke lige hjælpe mig? Og de fleste de siger ja … Og det er igen det, jeg godt kan lide, så kan man arbejde sammen og ligesom sparre med hinanden på en rigtig behagelig måde, hvor jeg ved, at det har jeg ikke oplevet på de andre uddannelser … man har godt kunnet mærke, at man sparrer bedre her og tager hånd om andres fejl og mangler,” lyder det fra en studerende Bygningskonstruktør med studenterbaggrund.

“Jeg synes, det er rigtig godt, at man kan hjælpe hinanden, også fordi underviserne har ikke tid til at hjælpe alle. Og hvis det er rent studenter i den ene side, så skal der være rigtigt mange undervisere på, før de ligesom kan udfylde hjælpen, ikke. Og hvis der er mange erhvervsuddannede, så tror jeg, at undervisningen ville tage rigtig lang tid. Jeg tror de ville bruge meget lang tid på at skulle forklare, hvor vi ligesom når vi er lidt blandede, så kan vi hjælpe hinanden,” siger en studerende fra Procesteknolog med studenterbaggrund.

Du kan læse hele Cæcilie Larsens speciale – klik her

 

Caecilie_Lassen

Cæcilie Larsen, Kandidat i Generel Pædagogik.

Galla for det første tekniske efter-videreuddannelseshold

Fredag aften var der galla på Erhvervsakademi MidtVest i Herning. Det skulle fejres, at det allerførste tekniske efter-videreuddannelses hold på landsplan, sammen har gennemført den 3-årige akademiuddannelse i Produktion.

Det særlige ved efter-videreuddannelse er de mange muligheder, man har. For nogen er det rigeligt at læse et enkelt fag eller to – de mangler måske ny viden til enkelte områder i deres fag. Andre får blod på tanden og kan se værdien i at tage en hel uddannelse, det kan nemlig give nogle kæmpe fordele i en branche, hvor konkurrencen er benhård.

Det var derfor med stor stolthed, at Uddannelseschef Margrethe Børsting kunne overlevere dimittendernes eksamensbeviser. Det er nemlig første gang på landsplan, at et hold tager en hel teknisk efter-videreuddannelse sammen. Og det er forståeligt, for 3 år er meget at forpligte sig til. En enkelt havde også været lige ved at springe fra, da det hele synes for meget at overskue. Der var dog ingen tvivl længere at finde i hans store smil, da han fik overrakt sit eksamensbevis.

Ud af 18, der startede på uddannelsen valgte 5 at tage den fulde uddannelse.

Ud af 18, der startede på uddannelsen valgte 5 at tage den fulde uddannelse

Fremtidens produktion

Akademiuddannelsen i Produktion kvalificerer de studerende til at analysere, planlægge og vurdere problemstillinger inden for innovation og produktionsoptimering i private og offentlige virksomheder i både Danmark og udlandet. Man lærer at anvende produktionsteknikker og optimeringsteknikker og at vurdere logistiske forhold. Desuden lærer man at styre og lede projekter. Dette sikres gennem forløbets arbejdsform, som bl.a. indebærer opgaver med vejledning og feedback i relation til eget job samt tillægsydelser, som eksempelvis udarbejdelsen af en personprofil undervejs i forløbet.

”Der er ingen tvivl om, at der er brug for jeres nyerhvervede kompetencer. I oplever det sikkert allerede i jeres job og om noget er produktionsoptimering på dagsordenen i kampen om markedet – ikke bare lokalt, regionalt men også internationalt. Der er nogen der påstår, at vi kun lige er i starten af den fjerde industrielle revolution – eller evolution om man vil.” –  spår Margrethe Børsting, uddannelseschef, i sin tale til dimittenderne.

 

 

Nærvær skaber rum til udvikling

Ikke overraskende viser der sig at være store fordele ved at tage uddannelsen med samme hold. Et hold, der sammen klarer udfordringer og opgaver, og sammen kan vokse i et fællesskab, der er baseret på nærvær, en af akademiets kerneværdier. ”Vi tør at fortælle, vi tør at spørge og give hinanden sparring – selvom det også giver nogle tæsk ind imellem, fordi ens adfærd og vurderinger bliver udfordret” udtaler Uddannelseschef Margrethe Børsting.

Og stemningen på aftenen bar også tydeligt præg af at det var et hold, der kendte hinanden rigtig godt. Underviser Marie-Louise Sonne-Schmidt Ørts, der har haft holdet i 3 fag, holdt en rørende tale, hvor hun fortalte om de studerendes udfordringer samt hvordan de var vokset personligt og fagligt på de sidste 3 år.