Nyheder

Ny efteruddannelse fremtidssikrer kontoransatte job

Administrative medarbejdere vil de kommende år gå fra at løse konkrete opgaver til at være koordinatorer, projektledere og sparringspartnere. Derfor har KEA og Erhvervsakademi Dania udviklet en ny koordinatoruddannelse, der starter op til januar

undervisning-i-sagsbehandling_web
Hvis du er klassisk sekretær, administrativ medarbejder eller kontorassistent, bliver du højst sandsynligt arbejdsløs i fremtiden. I hvert fald hvis du ikke følger med tiden. For tiden, hvor sekretærer lavede referater fra møder og hentede kaffe, er for længst væk.

Til gengæld vil arbejdsopgaver som digital markedsføring, salg, service, kommunikation og formidling fylde mere.

”De mest rutineprægede arbejdsfunktioner bliver i stigende grad udført ved outsourcing, teknologi eller at virksomhedens ansatte selv udfører dele af sekretæropgaver. Fremtidens arbejdsopgaver handler i højere grad om problemløsning, og det er opgaver, der åbner for flere muligheder for at bidrage til virksomhedens produktivitet,” forklarer Pernille Malloul.

Hun er chefkonsulent ved Erhvervsakademi Danias enhed for efteruddannelse, Dania Erhverv.

pernille-malloul-web

Pernille Malloul fra Dania er en af hovedpersonerne bag ny efteruddannelse

Til daglig arbejder hun med efteruddannelse af blandt andet kontoransatte og er en af initiativtagerne til den nye koordinatoruddannelse til administrative medarbejdere, som er lavet af KEAs efteruddannelsesenhed KEA Kompetence og Dania Erhverv.

Fremtidens problemknusere
Den nye koordinatoruddannelse er en efteruddannelse, som man læser om aftenen ved siden af jobbet. Her er der fokus på, at man som deltager udvikler kompetencer i projektledelse, salgspsykologi, kommunikation, digitale redskaber, coaching og konflikthåndtering. Hele uddannelsen er opdelt i seks fag, som hver afsluttes med en eksamen.

”Kontorarbejdet vil i fremtiden i mindre grad omfatte rutinemæssige sekretæropgaver og i højere grad problemløsning, kommunikation og planlægning. Det kræver, at kontormedarbejdere i højere grad besidder generalistkompetencer, som de kan få via den nye efteruddannelse. Så behovet er der, og nu er uddannelsen der også,” siger Sanne Juul Nielsen, programchef for KEA Kompetence.

Første modul i projektledelse starter til januar i både Hellerup og i Silkeborg.

Læs mere om fremtidens udfordringer for kontoransatte på fremtidenskompetencebehov.dk
og læs mere om uddannelsen på Dania Erhverv og KEA kompetence

Er det træls at være lillesøster?

Fordele og kvalitetsudfordringer i forbindelse med uddannelser på små campusser

Under titlen ”Er det træls at være lillesøster?” har Danmarks Akkrediteringsinstitution undersøgt fordele og ulemper ved uddannelser på små campusser på videregående uddannelsessteder. Svaret er, som de fleste småsøstre nok vil kunne medgive, at der er både fordele og ulemper ved at være den lille.

Hovedkonklusionerne er at:

  • andelen af betingede akkrediteringer er tilnærmelsesvist lige store på små og store campusser i erhvervsakademisektoren. Universiteterne og professionshøjskolerne får herimod flere kritiske afgørelser på små campusser.
  • akkrediteringsvurderingerne af forskningsbasering og videngrundlag for uddannelser på små campusser er ofte mere kritiske end på uddannelser på hovedcampusser.

 

De små campusser anvender en række proaktive strategier til at sikre videngrundlaget på deres uddannelser:

  • Samarbejde med andre campusser under institutionen
  • Samarbejde med en anden uddannelsesinstitution om udveksling af undervisere
  • Strategi for fokusering af uddannelsesudbud
  • Udbygning af forskningsmiljøet eller udvidelse af underviserstaben
  • Anvendelse af IT-baserede redskaber

 

I rapporten fremhæves det bl.a. hvordan Erhvervsakademi Dania har organiseret sig i ”videnuniverser”, som går på tværs af uddannelsesstederne. Dvs. at den ansvarlige leder sikrer det samlede videngrundlag på uddannelsen bl.a. ved at sikre, at uddannelser indgår i landsdækkende netværk, at man har samarbejde i uddannelsesudvalg, og at der foregår faglige aktiviteter på tværs af udbudsstederne.

Når det kommer til kontakten med det omgivende samfund, klarer erhvervsakademierne sig godt. De små campusser endog lidt bedre – 88 % af de små campusser vurderes i rapporten at have en tilfredsstillende relevans imod 78 % på de store campusser. Der nævnes flere eksempler på visionære udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og kommuner på erhvervsakademierne, f.eks. ”Fra afvikling til udvikling” i Thisted og kursusforløb om e-handel samt projektet ”RENT LIV” i Skive.

Rapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af akkrediteringsrapporter og interview. Læs hele rapporten her.

Stort rengøringsprojekt forener FoodSafe A/S og EASJ

En InnoBooster-bevilling fra Innovationsfonden sparker gang i et ambitiøst og fremtidsrettet projekt mellem virksomheden FoodSafe A/S, der leverer levnedsmiddelindustriel rengøringsservice, og Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Roskilde. Parterne indgår samarbejde om at udvikle en ny rengøringsmetode. Deres forskellige fagligheder og mange års erfaring inden for fødevaresikkerhed, kemi, mikrobiologi og rengøring bliver samlet for at udvikle en metode, der både sparer vand, kemikalier og produktionstid. 

Optimér rengøringsprocessen med fokus på fødevaresikkerheden
Virksomheden FoodSafe, der har specialiseret sig i levnedsmiddelindustriel rengøringsservice og fødevaresikkerhed, skal fra efteråret 2016 i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland Roskilde udvikle et nyt rengøringskoncept målrettet fødevaresektoren. Konceptet skal resultere i en på flere punkter optimering af rengøringsprocessen – uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Godt samarbejde ruster ikke
At FoodSafe valgte at inddrage Erhvervsakademi Sjælland Roskilde i dette projekt kom naturligt til virksomhedens medejer og tekniske direktør, Kim Petersen. Han har siden sidste år fungeret som gæstelærer på akademiuddannelsen (AU) i Hygiejne og Rengøringsteknik på EASJ Roskilde, så det at indgå et nyt, arbejdsmæssigt fællesskab lå lige for.
”FoodSafe havde projektideen, og de fremlagde projektideen for os. Vi sagde ja, fordi vi også kunne bidrage med vores erfaringer i både at lave projektansøgninger og gennemføre projekter sammen med virksomheder fra tidligere forsknings- og udviklingsprojekter.” Det forklarer projektleder Birgitte Sterup Hansen, der er cand. brom og underviser på fødevareteknologiuddannelsen ved Erhvervsakademi Sjælland Roskilde.

easj-foodsafe

… Når erfarne kræfter forenes
Foruden FoodSafes tekniske direktør, Kim Petersen, deltager også virksomhedens administrerende direktør, Michael Elmhoff, samt medarbejdere, der udfører rengøring i fødevarevirksomhederne. Ud over Birgitte Sterup Hansen fra EASJ Roskilde er underviserne Ulla Uebel, med en baggrund som kemiingeniør, og Mette Nielsen, der er uddannet dyrlæge og mikrobiolog, trådt med ind i projektet.

Underviserne fra EASJ Roskilde får en nøglerolle i projektet, da de skal være med til at afprøve effekten af de nye metoder i praksis i en virksomhed, hvor FoodSafe til dagligt gør rent:

”Vores samlede store viden om alle aspekter inden for fødevareproduktion, -sikkerhed og –kontrol samt mikrobiologi er meget vigtige i forhold til projektets gennemførelse. Den del af projektet har stor sammenhæng med både fødevareteknolog- og laborantuddannelsen,” siger Birgitte Sterup Hansen.

Mere grøn og mere produktionstid
FoodSafe og EASJs fælles projekt er til stor gavn for fødevareindustrien og erhvervslivet. Et klart mål med den nye rengøringsmetode er, at fødevarevirksomhederne genererer mere produktionstid. Det vil ske som resultat af, at rengøring og desinfektion går hurtigere. Hvis alt går vel, vil det samtidig have en positiv indvirkning på vandforbrug, strømforbrug og forbrug af rengøringsmidler.
”I vores branche skal vi være omkostningsbevidste. Det er typisk sådan, at vores kunder leverer vand, el og luft i de mængder, vi skal bruge det,” forklarer Kim Petersen indledningsvist.
”Gennem det nye rengøringsprogram kan vi både spares på tids- og vandforbrug samt anvendelse af rengøringsmidler. Projektet vil samtidig øge vidensniveauet bredt i rengøringsbranchen og på uddannelserne på rengørings- og hygiejne området. Det handler om at optimere rengøringsprocessen og vinde tid,” siger Kim Petersen.

Praktiske eksempler med hjem til de studerende
Uddannelserne på rengørings- og hygiejne området vil ligeledes kunne nyde godt af FoodSafe og Erhvervsakademi Sjælland Roskildes fælles fodslag. For selvom de studerende på henholdsvis fødevareteknologi, AU i Hygiejne og Rengøring og laborant-uddannelserne ikke får lov til at svinge svaber og kontaktplader selv, forudser Birgitte Sterup Hansen, Mette Nielsen og Ulla Uebel allerede tidligt i processen, hvordan deres mange studerende vil komme til at få gavn af deres underviseres engagement i et så omfangsrigt og tværfagligt projekt:
”I undervisningen inddrager vi praktiske eksempler til at binde teori op på. De studerende skal klædes på til at kunne indgå i erhvervslivet med det samme. Vi vil komme hjem med prøverne og billeder, som kan inddrages i undervisningen og bruges som eksempler i vores egne praktiklokaler,” forklarer Birgitte Sterup og Ulla Uebel.

Tager ansvar for fremtiden
Perspektiverne med det nye program er i virkeligheden mange. Det vil ikke blot kunne række hånden ud til fødevareindustrien. Når rengøringsprogrammet er færdigudviklet og gennemtestet kan der ikke være noget til hinder for, at den nye rengøringsmetode kan benyttes vidt i andre brancher, hvor rengøring og desinfektion er lige så vitalt som i fødevareindustrien.
Samtidig vil den viden, der kommer tilbage til uddannelserne, blive stillet til rådighed for erhvervslivet.
Projektet mellem FoodSafe A/S og EASJ Roskilde strækker sig starter i efteråret 2016 og løber frem til slutningen af 2017.

KONTAKTPERSONER
FoodSafe:
Teknisk Direktør Kim Petersen: kp@foodsafe.dk og tlf. 70 20 24 18/23 29 28 44
Erhvervsakademi Sjælland:
Projektleder Birgitte Sterup Hansen: biha@easj.dk/50 76 26 98
Specialkonsulent Anders Torpegaard, ator@easj.dk/50 76 27 08

Datamatiker bag stort whistleblower-system

12 millioner personer bruger virksomheden Got Ethics A/S’ system til anonymt at fortælle om interne skandaler. Systemet er blandt andet udviklet og ejet af Philip Kruse, der er uddannet datamatiker fra Erhvervsakademi Dania i Skive, og som har studerende i praktik netop nu

I et lille kontor i Holstebro sidder syv mænd, syv programmører. Rundt på kontoret står Starwars-figurer, og tavlerne er fyldt ud med en nærmest ulæselig håndskrift om tests, RX Java og singleton.

Philip Kruse er datamatiker og udviklingschef ved Got Ethics. Foto: Dania

Philip Kruse er datamatiker og udviklingschef ved Got Ethics. Foto: Dania

Alle arbejder på at opdatere og videreudvikle det danske whistleblowersystem fra Got Ethics A/S, som er skabt af blandt andet Philip Kruse, der er medejer og chef for afdelingen.

”Jeg blev uddannet datamatiker i 2004 fra Erhvervsakademi Dania i Skive, og i 2011 gik vi flere sammen om at starte det anonyme indberetningssystem op. USA indførte whistleblowersystemer som lovpligtigt i alle børsnoterede virksomheder, og så var det blot et spørgsmål om tid, før europæiske firmaer fulgte trop,” fortæller Philip Kruse.

Også revisorer og advokater i fremtiden
I 2001 gik en af USAs største virksomheder, Enron, ned med et brag og indgav historiens største konkursbegæring. 4000 ansatte blev fyret, og både ansatte og investorer tabte milliarder af kroner.
Korruption og skandaler førte til loven om, at alle børsnoterede virksomheder i USA skulle have et internt whistleblower-system, hvor medarbejderne anonymt kunne indberette fusk og snyd til bestyrelsen.

I dag er det også et lovkrav i EU med et whistleblower-system, hvis man er finansiel virksomhed, og snart kommer det også til at omfatte revisorer, advokater, ejendomsmæglere, spilvirksomheder og mange flere.

”Så vi har nok at lave det næste lange stykke tid,” smiler Philip Kruse og tilføjer, at Got Ethics-programmet er udbredt blandt mange store danske, tyske, norske og svenske virksomheder såsom Deloitte, Danske Bank, Antidoping Danmark, Genmap og ISS.

mathias-og-philip

Mathias er rigtig glad for at være i praktik ved Got Ethics og Philip Kruse. Foto: Dania

James Bond-sikkerhed
På kontoret i Holstebro sidder datamatiker-praktikanten Mathias Hansen fra Viborg. For tiden arbejder han på udviklingen af en mobilplatform til android med chatfunktion, så systemets 12 millioner brugere nemt og anonymt kan melde snyd til virksomhedens øverste ledelse og bestyrelse.

”Da jeg første gang hørte om Got Ethics, virkede det totalt James Bond-agtigt. Det er spændende at bryde it-sikkerhedssystemer ned og bygge dem op igen, så jeg er meget glad for praktikken her. Alle er lidt nørder, og jeg kan få lov til at løse opgaven på min måde. Det lærer jeg meget af. Når jeg kommer hjem fra arbejde, vil jeg gerne afsted igen, og jeg glæder mig hver dag til at komme på her,” forklarer 22-årige Mathias Hansen, der arbejder på projektet med Kristian Kjellerup, der også læser til datamatiker på Dania i Skive.

Daniapræget kontor
Udover de to praktikanter sidder også to færdiguddannede datamatikere fra Erhvervsakademi Dania, så fem af kontorets syv personer har gået på Dania i Skive.
”Man skulle tro, at man skal være uddannet datamatiker fra Dania for at arbejde her, men sådan er det ikke helt,” griner afdelingsleder Philip Kruse.

stemning-fra-kontoret

Stemningen på kontoret i Holstebro er enhver gamers drøm. Foto: Dania

For ham handler det mere om motivation og at passe ind.

”Jeg har arbejdet forskellige steder, og de bedste teams var dem med forskellige personligheder, som virkelig ville. Afdelingen fungerer bedst, hvis vi ikke er ens, og man gider give den gas. Det gør Danias datamatiker-studerende, og det er derfor, vi er så glade for at have dem i praktik,” siger Philip Kruse.

Geografien spiller også en stor rolle, da rekruttering af nye folk er en udfordring.

”Vores beliggenhed i Holstebro gør, at der er begrænsede muligheder for at finde nye kvalificerede programmører og it-udviklere, og her er praktikken en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Og nogle gange fører det mere med sig end bare en god praktik,” slutter Philip Kruse med et smil.

Datamatikeruddannelsen tager 2½ år, hvoraf tre måneder er i praktik ved en virksomhed.

tavlerne-paa-kontoretkontoret-gotethics

Nyt fra Danske Erhvervsakademier

Hvad har rektorkollegiet har besluttet? Hvornår holder det nye alumnenetværk første møde. Hvad er koordinationsudvalget for lektorbedømmelsesformændene er? Ekspertgruppe for efter- og videreuddannelse? Vil du vide mere, så læs med her.

Nyt fra rektorkollegiet

Rektorkollegiet holdt møde den 4. oktober 2016, hvor de brugte en god del af mødet på at diskutere strategiske sigtelinjer. Men der blev også tid til at træffe en række beslutninger, som du kan læse om herunder.

Strategi for det internationale arbejde

Internationalt udvalg havde indstillet nye mål for strategien og en model for uddannelseseksport, da det tidligere er blevet prioriteret i strategien. Rektorkollegiet besluttede at en styrkelse af praktik i Danmark for internationale studerende, fastholdelse af for internationale dimittender og arbejdet med ”internationalisation at home” skal prioriteres som MWB. Rektorkollegiet besluttede ikke at satse på uddannelseseksport som et fælles projekt på nuværende tidspunkt, da det vil kræve væsentlige investeringer.

Analysestrategi

Rektorkollegiet vedtog en analysestrategi. De analyser, der laves i Danske Erhvervsakademier, skal kunne understøtte arbejdet og de politiske mål på flere niveauer

  • Sektorniveauet, hvor den skal kunne understøtte behovet for at synliggøre sektoren som løsningen på centrale uddannelsespolitiske problemstillinger, ligesom den skal støtte arbejdet med at synliggøre sektorens erhvervspolitiske potentialer.
  • Institutionsniveauet og dets behov for oplysninger til brug for akkreditering, håndtering af dimensionering, benchmark m.m.
  • Uddannelsesniveauet (nationalt) og dets behov for information til brug for udvikling af uddannelserne.
  • Rektorkollegiet prioriterede og besluttede at iværksætte to undersøgelser, en om impact på virksomheder af samarbejde med erhvervsakademier og en registerbaseret beskæftigelsesanalyse.

 

Impact-analyse

Damvad analytics anvender en international anerkendt metode til at analysere impact af samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. Med en stor sample af virksomheder og en kontrolgruppe undersøges impact ud fra en række faktorer. Det forventes, at analysen vil give solid og systematisk viden om, hvilken værdi samarbejde skaber virksomhederne. Analysen vil desuden danne et solidt fundament for et fælles forskningsprojekt i sektoren, der har til formål at undersøge, forstå og foreslå handlinger i relation til den værdiskabelse, der sker, når videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet/virksomheder indgår i samarbejder med henblik på at sikre videnbaseret udvikling, konkurrenceevne og vækst i virksomhederne.

Beskæftigelsesanalyse

Der vil blive foretaget en registerbaseret beskæftigelsesanalyse baseret på data fra Danmarks Statistik. Analysen vil kunne besvare spørgsmål om beskæftigelse og ledighed, brancher og sektorer, om dimittender finder beskæftigelse offentligt, privat eller som selvstændige, lønforhold og andre relevante spørgsmål. Der vil blive nedsat en gruppe af relevante medarbejdere på akademierne, der skal indgå i sparring om den konkrete udformning af analysen. Resultaterne vil give viden om dimittendernes arbejdsmarked generelt, men også give nyttig viden til de enkelte akademier og uddannelsesnetværk.

Nyt netværk for alumnearbejde

Medarbejdere på Cphbusiness og Erhvervsakademiet Lillebælt har taget initiativ til et netværk af medarbejdere, der arbejder med alumner på erhvervsakademierne. Flere erhvervsakademier arbejder aktivt med dimittendtiltag i form af alumne-netværk, dimittendforeninger eller andet. I den forbindelse inviterer Cphbusiness og EA Lillebælt til et inspirations- og erfaringsudvekslingsmøde omkring disse dimittendtiltag. Første møde afholdes onsdag den 26. oktober kl. 10-15.30 på Erhvervsakademiet Lillebælt, og formålet er dels erfaringsudveksling, dels at aftale det videre samarbejde. Ønsker du at deltage i mødet, sidder du inde med forslag til dagen eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlotte Dalgaard Petersen, cdp@cphbusiness.dk eller Hjalte B. Mansa, hjbm@eal.dk

Koordinationsudvalg for lektorbedømmelsesformænd

Professionshøjskolerne har nedsat et koordinationsudvalg for bedømmerformænd, der blandt andet varetager kontakten til ministeriet og diskuterer og afklarer fælles problemstillinger i forbindelse med bedømmelser. Danske Erhvervsakademier er blevet spurgt, om man var interesseret i at indgå i koordinationsudvalget, da man er underlagt efter samme bekendtgørelse og står over for nogle af de samme problemstillinger, man med fordel kan diskutere i fællesskab. Rektorkollegiet har støttet dette, og der er allerede valgt to repræsentanter, Jens Arnspang (ekstern, indstillet af Erhvervsakademi Sydvest) og Jonna Fonnesbæk (lektor, Erhvervsakademi Aarhus).

Lektorbedømmelsesformændene er alle udpeget af ministeriet og handler dermed uafhængigt af erhvervsakademierne. Jens og Jonna repræsenterer dermed ikke sektoren som sådan, men den samlede gruppe af formænd indstillet af erhvervsakademierne.

Nyt fokus på efter- og videreuddannelse

I de seneste trepartsforhandlinger havde parterne blandt andet stort fokus på, hvordan man styrke efter- og videreuddannelse og sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Det blev derfor aftalt at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med løsningsmodeller til et bedre efter- og videreuddannelsessystem. Jørgen Søndergaard, der også var formand for den tidligere regerings kvalitetsudvalg, er udpeget som formand for ekspertgruppen, og de skal fremlægge resultaterne i maj 2017. Der er også nedsat referencegruppe med medlemmer fra arbejdsmarkedets parter og en lidt bredere sammensat følgegruppe. Danske Erhvervsakademier har udpeget rektor på Erhvervsakademiet Lillebælt til at deltage i følgegruppen.

Høringer

 

Se alle høringssvar

 

Erhvervsakademierne går sammen om ny national kampagne

Tirsdag den 4. oktober lancerer landets ni erhvervsakademier en national kampagne, der skal gøre erhvervsakademierne mere kendte. Metoden er en mockumentary-film, der med et glimt i øjet fortæller om den nødvendige balance mellem teori og praksis.

“I hele verden hænger folk med hovedet. Både på studier og på jobbet. Det er et stigende problem, der koster virksomheder og samfund milliarder i tabt viden og ineffektivitet…. ”

Sådan starter en ny mockumentary, som alle landets ni erhvervsakademier er gået sammen om at producere. Kampagnesamarbejdet er det største i erhvervsakademisektoren nogensinde og skal skabe et større kendskab til erhvervsakademierne både over for unge studerende, erhvervsaktive voksne og virksomheder.

Balancen mellem teori og praksis
Rygraden i kampagnen er en ny humoristisk film, som alle erhvervsakademier lancerer tirsdag den 4. oktober.
Budskabet i filmen er, at man på erhvervsakademierne kan få en videregående uddannelse med den rette balance mellem teori og praksis, der både efterspørges i erhvervslivet og af mange unge, når de søger uddannelse.
Filmen varer 1:44 minutter og eksponeres på sociale medier over hele landet i oktober og november. Målet er, at filmen skal ses af mindst 100.000.

Optaget i Odense og København
Filmen er lavet af bureauet Advice i samarbejde med produktionsselskabet The Woerks med instruktøren Niels Nørløv Hansen, der bl.a. er kendt fra filmen Klassefesten (2011) og en række større danske tv-serier. Filmen er bl.a. optaget i uddannelsesmiljøerne på CphBusiness i København og Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.
Mockumentary er en fiktionsfilm, der i sin udtryksform ligner en dokumentar.

Se filmen på beal.nu

Om erhvervsakademierne: I Danmark er der ni erhvervsakademier fordelt over hele landet. Her uddannes og efteruddannes dansk erhvervsliv. Erhvervsakademierne arbejder tæt sammen med danske og udenlandske virksomheder omkring undervisning, forskning og praktik. Derfor opnår studerende et højt akademisk niveau og får viden og færdigheder, der kan bruges i praksis.

Optikeruddannelse laver stor international samarbejdsaftale

ole-ravn-studieleder-hoejformat

Studieleder Ole Ravn er en glad mand for tiden. Foto: Dania

De smiler ekstra stort på Erhvervsakademi Danias videregående uddannelse i optometri for tiden.
I forbindelse med kvalitetssikringen af optometriuddannelsen med eksterne eksperter i maj i år, er det efterfølgende lykkes at lave en bilateral samarbejdsaftale med det anerkendte engelske universitet Aston og deres ” School of life and health sciences”.

”Det er en fantastisk aftale at have fået i hus og ikke mindst et kæmpe akademisk skulderklap til vores afdeling,” siger optometri’s studieleder, Ole Ravn, glad.

Udveksling for undervisere og studerende
Aftalen gør det muligt for Danias undervisere på optometri at dele viden, samarbejde og blive udvekslet til Aston University. Når de har fået et endnu bedre kendskab til Astons miljø, studie og læringsforløb, bliver det med aftalen også muligt for danske studerende at komme på udveksling et semester til det engelske universitet. Samtidig bliver det muligt for Astons studerende at komme til Randers og blive klogere.

”Det giver rigtig god mening, at vores undervisere kan komme til Aston og blive klogere, ligesom at Astons undervisere forhåbentlig vil opleve, at vi også har en unik viden, som de kan få glæde af. At det samtidig giver nye udvekslingsmuligheder for vores studerende gør bare aftalen endnu bedre,” forklarer Ole Ravn.

Men det er ikke sådan, at vi bare kan sende hvem som helst afsted, da de studerende skal kompetenceafklares og blandt andet godkendes af Danias internationale afdeling.

Se mere om Aston University her http://www.aston.ac.uk/lhs/

Erhvervsakademierne har ikke SU-turister

Danske Erhvervsakademier har lavet en ny analyse, som ser på dimittender fra EU/EØS-lande på erhvervsakademierne fra 2008-2015. Analysen viser at:

  • Der dimitterede 3.346 internationale studerende fra EU/EØS-lande på videregående uddannelser i Danmark i 2015 – heraf dimitterede 729 fra erhvervsakademierne.
  • I 2015 havde omkring halvdelen af de internationale dimittender fra EU/EØS-lande på erhvervsakademierne modtaget SU fra den danske stat.
  • En stor andel af de internationale dimittender fra EU/EØS-lande på erhvervsakademierne havde en lønindkomst i 2015 (78 %).
  • Mange internationale dimittender fra EU/EØS-lande fra erhvervsakademierne læser videre på en top op-uddannelse. Fra 2011-2013 var det gennemsnitligt 40 % om året som læste videre på en bachelor.
  • EU/EØS-dimittender fra top op-uddannelserne har beskæftigelse på niveau med EU/EØS dimittender fra kandidatuddannelser fra universiteterne.
  • Ledigheden er lavere for EU/EØS-dimittender fra erhvervsakademierne end for EU/EØS-dimittender generelt.

 

For at læse hele analysen klik her

 

Kontakt:

Michael Rugaard, sekretariatschef, telefon: 23281548, e-mail: mr@dkea.dk

Ida Rode Hansen, analytiker, telefon: 51233691, e-mail: irh@dkea.dk

Spilbranchens første virtual reality-lab kommer i Grenaa

vr-firstErhvervsakademi Dania i Grenaa er blevet officiel partner med computerspilfirmaet Crytek. Det betyder, at spilindustriens første Virtual Reality-Lab kommer til at ligge i Grenaa til gavn for de studerende, byen og spilindustrien i Danmark

Virksomheden Crytek står bag en af de største spilmotor inden for spiludvikling, ”CryEngine”, og deres softwareløsninger benyttes af store og små spilvirksomheder verden over. De er blevet samarbejdspartner med Erhvervsakademi Dania i Grenaa, så man i fremtiden kan tilbyde de studerende adgang til spilindustriens første permanente virtual reality-lab med soft- og hardwareudstyr leveret af Crytek.

Ingen andre videregående uddannelser i Danmark har en lignende aftale med Crytek, som på verdensplan samarbejder med 14 universiteter.

I lab’et kan de studerende arbejde med spiludvikling og eksperimentere med virtual reality (VR).

palle

Palle Ehmsen er blevet udnævnt som VR First Coordinator og har ansvaret for opbygning af det nye VR-lab samt den løbende kontakt til Crytek.

Samtidig får de mulighed for at arbejde sammen med andre udviklere verden over i et globalt vidensnetværk. Udover lab’et vil Cryteks egen spilmotor ”CryEngine” indgå i undervisningen på datamatiker– og multimediedesigneruddannelsen.

Studerende får adgang til nyeste teknologi
I forbindelse med partnerskabet er adjunkt og uddannelseskoordinator på datamatikeruddannelsen, Palle Ehmsen, blevet udnævnt som VR First Coordinator. Med titlen følger ansvaret for opbygning af det nye VR-lab samt den løbende kontakt til Crytek.

”Samarbejdet med Crytek giver os mulighed for at kunne præge vores kommende studerende, så de får erfaring med den nyeste teknologi på markedet – og mulighed for at lege med teknologier, der endnu ikke er tilgængelige. De studerende får et stort forspring– også i forhold til at bruge Cryteks engine,” fortæller Palle Ehmsen og fortsætter:
”Partnerskabet gør os ledende indenfor både virtual reality-forskning og -spiludvikling. Vi er meget interesserede i ny viden og samarbejde med erhvervslivet, og det er derfor meget interessant at arbejde med en virksomhed som Crytek.”

Til gavn for hele spilbranchen
Uddannelseskoordinator Palle Ehmsen ser ikke blot samarbejdet med Crytek som en fordel for de studerende, men for spilbranchen som helhed.

”Drømmen er, at vi kan være med til at skabe arbejdstagere, som kan anvende virtual reality og CryEngine – noget, som vil gavne hele den danske spilbranche,” forklarer han.

VR-lab’et vil være tilgængeligt for alle – både lokale studerende fra spiluddannelserne i Grenaa, gæster udefra og de virksomheder, som indgår i det lokale iværksættermiljø, Game Hub Denmark Incubation.

emil

Emil Alexander Hansen fra Campfire Games glæder sig over, at Dania får et VR-Lab i Grenaa, som han og resten af firmaet kan bruge i deres spiludvikling.

Et stort plus for virksomhederne
Hos Campfire Games, der er en af iværksættervirksomhederne hos Game Hub Denmark, ser man store muligheder i det fremtidige samarbejde. Virksomheden er i gang med udvikling af spillet ”War of Rights”, som er produceret i CryEngine, og virksomheden indgår i Cryteks Indie Development Fund.

”Det er super fedt, at dette kommer til Dania i Grenaa. Vi leder efter praktikanter, som kan arbejde i CryEngine, så det er et stort plus for os, at der er nogle studerende lokalt i Grenaa, som kan det,” fortæller Emil Alexander Hansen, der er medejer af Campfire Games.

Han påpeger desuden, at det ikke kun er hans egen virksomhed, som vil få gavn af samarbejdet. Det vil få stor betydning for alle virksomhederne i Game Hub Denmark, som vil have gavn af at bruge CryEngine og VR First. Det betyder, at de får mange flere muligheder i forhold til spiludvikling, og at de kan blive inspirerede og motiverede til at arbejde på større projekter, end de kan i dag.

VR-lab’et er indtænkt i den 200 m2 store udvidelse af campusset, som netop er i gang og som har rejsegilde fredag den 30. september kl. 11.