Nyheder

Berlingske: Pengene følger med rekordoptaget

PÅ den finanslov, som offentliggøres i morgen kl. 10.00, vil der være afsat yderligere 1 mia. kr. til  de videregående uddannelser. Det skriver Berlingske Tidende som en solohistorie i dag.
Pengene skal dække rekordoptaget af nye studerende på de videregående uddannelser. Der bliver således ikke flere penge pr. studerende.
Erhvervsakademierne får yderligere 119 mio (i alt 1,3 mia), universiteterne får yderligere 743 mio (i alt 6,9 mia),  og professionshøjskolerne får yderligere 83 mio (i alt 4,2 mia) på FL14.

 

Børsen: Rekordoptag på de erhvervsrettede uddannelser

Børsen beskriver over 2 sider (16 og 17) årets rekordoptag. Uddannelsesminister Morten Østergaard citeres for, “at de unge er tilsyneladende bedre end deres rygte,  i den forstand at de i høj grad er søgt ind, og er kommet ind, på uddannelser, der er rettet mod den private sektor.” Ministern uddyber, at efter 2020-planen skal der ansættes 15 i den private sektor, hver gang der ansættes en i den offentlige.

DI opfordrer ministeren til at gøre endnu mere for, at unge søger erhvervsrettede, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Ministeren afviser dog, at der skulle være behov for mere politisk styring af, hvor mange pladser uddannelsesinstitutionerne skal oprette inden for de forskellige faglige hovedområder.

Børsen har  interviewet KEA’s rektor, Ingo Østerskov,som jubler over fremgangen for erhvervsakademierne. Ingo Østerskov hæfter sig ved, at erhvervsakademiuddannelserne er ved at blive kendt på samme niveau som universitetsuddannelserne. De har som særligt kendetegn en længde, som appellerer til en ny gruppe af studerende, som er helt anderledes end dem, som fx. læser humaniora i fem år.

TV-Avisen på IBA i Kolding

TV-Avisens topindslag tirsdag 21:30 var historien om rekordoptaget på de videregående uddannelser. Erhvervsakademiernes store fremgang i optaget blev fremhævet, og glade unge fra erhvervsakademiet i Kolding, IBA, blev interviewet. Erhvervsakademiet der havde et rekordoptag på 24%.

I indslaget blev det store antal afslag (til andre studier end erhvervsakademiernes) problematiseret. Enhedslistens Pernille Skipper ønskede, at der blev oprettet flere studiepladser, men SF’s ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, advarede mod at uddanne til arbejdsløshed.

Uddannelsesminister Morten Østergaard glædede sig over det store optag og anbefalede de afviste studerende at søge ind på uddannelser, som stadig har ledige pladser. Ministeren forklarede, at uddannelsesinstitutionerne selv bestemmer, hvor mange studiepladser de vil oprette, og at han ikke ville presse på for, at uddannelsesinstitutionerne blev til “pølsefabrikker”, hvor de studerende blev stuvet sammen i små lokaler.

Se indslaget på DR’s hjemmeside: http://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-660#!/

 

Nye uddannelser godkendt af ministeren

I starten af juli godkendte minister Morten Østergaard 7 nye udbud af akademi, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademierne. Følgende udbud blev godkendt.

  • Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel, Erhvervsakademi Aarhus
  • Professionsbacheloruddannelsen i økonomi og informationsteknologi, Erhvervsakademi Aarhus
  • Professionsbacheloruddannelsen i webudvikling, Erhvervsakademi Kolding
  • Professionsbacheloruddannelsen i e-konceptudvikling, Erhvervsakademi Midtvest (Herning)
  • Professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship, Erhvervsakademi Sjælland (Næstved)
  • Erhvervsakademiuddannelsen inden for miljøteknologi, Copenhagen Business Academy (Hillerød)
  • Akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi, Copenhagen Business Academy  (København)

 

Læs ministerens pressemeddelelse.

Ny aftale om erhvervsakademierne sikrer sektorens selvstændighed

Regeringen har indgået en aftale med V, K og DF om erhvervsakademiernes fremtid. Af aftalen fremgår det, at

  • Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser
  • Der skal stilles nye krav til bestyrelsessammensætninger
  • Uddannelsesudvalg skal styrke arbejdsmarkedstilknytningen
  • Der skal være et skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhederne
  • Der skal ske en kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier.

Uddannelsesminister Morten Østergaard er glad for aftalen. Han fremhæver, at evalueringen har vist, at erhvervsakademierne er godt på vej til at opfylde de politiske målsætninger for sektoren, og siger: “Med aftalen anerkender et bredt flertal af Folketingets partier erhvervsakademierne som centrale uddannelsesinstitutioner på det tekniske og merkantile område. Aftalens initiativer skal understøtte videreudviklingen af en stærk og selvstændig erhvervsakademisektor, der udbyder praksisrettede uddannelser af høj kvalitet også på bachelorniveau. Men aftalen indebærer også, at vi vil blive ved med at stille krav og have høje forventninger til erhvervsakademierne. Blandt andet skærper vi fokus på, at erhvervsakademierne har en særlig forpligtelse til at overføre viden til erhvervene og dermed bidrage til at skabe innovation i virksomhederne”.

Se aftalen og ministerens pressemeddelelse her: http://fivu.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/ny-aftale-skal-sikre-staerke-erhvervsakademier.

 

 

Foreningen er meget tilfreds

Dialogmøde om institutionsakkreditering

Dialogmøde om vejledning for institutionsakkreditering

Torsdag den 2. maj 2013 afholdt ACE Denmark dialogmøde med uddannelsesinstitutionerne om udkast til vejledning for institutionsakkreditering. Alle de videregående uddannelsesinstitutioner var repræsenteret, herunder alle erhvervsakademierne.

Det forventes, at loven vedtages endeligt den 16. maj 2013, hvorefter bekendtgørelsen sendes i høring. Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere krav til kriterierne, og ACE Denmarks udkast til vejledning er derfor udarbejdet med forbehold for eventuelle ændringer i kriterierne. Det endeligesendes i skriftlig høring den 17. maj.

ACE Denmark orienterede på mødet om rammerne for institutionsakkreditering, processen og grundlaget for vurderingerne, som det også fremgår af Udkast til vejledning til institutionsakkreditering og Præsentation, institutionsakkreditering fra møde.

Når loven træder i kraft 1. juli 2013 etableres en ny akkrediteringsinstitution med navnet Danmarks Akkrediteringsinstitution. Inge Enroth fra EVA bliver chef for den afdeling, der behandler institutions- og uddannelsesakkrediteringer på erhvervsakademierne. Der nedsættes også et nyt akkrediteringsråd med 9 medlemmer, herunder en ny formand.

Turnusplanen for institutionsakkrediteringer skal vedtages af ministeren senest ultimo oktober. Det er forventningen, at der skal akkrediteres 11-12 institutioner om året, og institutionerne får mulighed for at tilkendegive, hvornår de ønsker at blive akkrediteret. De første institutionsakkrediteringer igangsættes i januar 2014 og processen forventes at vare ca. 12 måneder, dog med individuelle forskelle alt efter institutionsstørrelse og antal campusser.

Turnusplanen for uddannelsesakkrediteringer er allerede kraftigt reduceret, og 8. runde er aflyst. Der vil blive fastsat en ny turnus plan i løbet af efteråret. Principperne for den nye turnusplan fremgår af ACE Denmarks hjemmeside.

Nedenfor fremhæves nogle pointer fra dialogmødet.

Hvornår er en institution klar til akkreditering?

Vejledningen stiller ikke krav om den konkrete udmøntning af institutionernes kvalitetssikringssystem. Institutionerne skal kunne dokumentere, at deres system lever op til bekendtgørelsens kriterier, og for at kunne leve op til kriterierne er der en forventning om følgende:

  1. Kontinuitet og sammenhæng i kvalitetssikringssystemet
    1. Kvalitetssikringen er løbende og systematisk
    2. Der er en tydelig sammenhæng i indsatsen og mellem mål og midler.
    3. Tydeligt ledelsesansvar
      1. Der er et hensigtsmæssigt vidensflow
      2. Systemet skal give ledelsen mulighed for at tage ansvar
      3. Kvalitetskultur
        1. Kobling top-bund
        2. Nødvendig lokal tilpasning
        3. Intern dialog, der fremmer tillid og samarbejde om kvalitetsudvikling
        4. Solid kvalitetspraksis
          1. Velafprøvede procedurer
          2. En praksis, der leder til gode resultater, og som løbende tilpasses og udvikles.

På en række nyetablerede institutioner har der ikke været mulighed for at afprøve systemet og skabe den systematik, der kræves.

På nogle institutioner forestår der et arbejde med at nedskrive og dokumentere politikker og procedurer. Dette arbejde er vigtigt, ikke kun for at kunne dokumentere arbejdet til et akkrediteringspanel, men også fordi processen kan medvirke til udvikling af kvalitetssikringssystemet.

Der er typisk 3 niveauer i kvalitetssikringen af uddannelser. Den øverste ledelse har det overordnede ansvar for det samlede system og sammenhængen med institutionens øvrige strategier og politikker. Uddannelsesledere har ansvaret for de enkelte uddannelser, og underviserne for den daglige aktivitet, der skaber den faktiske læring. Det er vigtigt, at alle 3 niveauer indgår i kvalitetssikringssystemet, og at der er en sammenhæng mellem niveauerne. I forhold til uddannelsesniveauet fremgår det af kriterium IV, ”at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne faglige eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse.”

De institutioner, der kan leve op til ovenstående  forventninger til et velfungerende og kan dokumentere systemets politikker, procedurer og vidensflow, kan ønske at igangsætte institutionsakkreditering blandt de første.

Dokumentationen

Det fremgår af vejledningen, at vurderingerne vil basere sig på nøgletal, selvevaluering med ledelsens refleksion over kvalitetssikringssystemet, institutionens skriftlige eksempler på hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i praksis og dialogen på besøgene, herunder audit trails.

Såfremt institutionen ønsker et panel med internationale medlemmer ud over Norden, har institutionen ansvar for at aflevere al dokumentation på engelsk.

Audit trails

Audit trails udvælges i forbindelse med første besøg på institutionen i dialog mellem institutionen og panelet. Formålet er at belyse, hvordan systemet fungerer i praksis – at komme bag om papirerne. Antallet af audit trails afhænger af institutionens størrelse og antal campusser. Da erhvervsakademierne har et forholdsvist stort optag af studerende med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, vil et oplagt audit trail være kvalitetssikringen af engelsksprogede uddannelser. Desuden kunne kvalitetssikringen af praktik og udlagt undervisning/uddannelse være oplagte audit trails.

På mødet blev der udtrykt usikkerhed om, hvordan audit trails kommer til at fungere, og hvor stor dokumentationsbyrde, de kan afstedkomme. Der blev også udtryk bekymring for, at der kun vil blive udtaget problemområder. Nogle udtrykte også bekymring for retssikkerheden i forbindelse med panelets udvælgelse af audit trails og vurderinger, da systemet går fra at være tjeklistebaseret til at være mere helhedsorienteret. Der var forslag om, at institutionens ledelse skal lave en refleksion over de udvalgte audit trails.

ACE Denmark vil på baggrund af diskussionerne arbejde videre med konceptet for audit trails.

Dialogmøde om institutionsakkreditering

Dialogmøde om vejledning for institutionsakkreditering

Torsdag den 2. maj 2013 afholdt ACE Denmark dialogmøde med uddannelsesinstitutionerne om udkast til vejledning for institutionsakkreditering. Alle de videregående uddannelsesinstitutioner var repræsenteret, herunder alle erhvervsakademierne.

Det forventes, at loven vedtages endeligt den 16. maj 2013, hvorefter bekendtgørelsen sendes i høring. Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere krav til kriterierne, og ACE Denmarks udkast til vejledning er derfor udarbejdet med forbehold for eventuelle ændringer i kriterierne. Det endeligesendes i skriftlig høring den 17. maj.

ACE Denmark orienterede på mødet om rammerne for institutionsakkreditering, processen og grundlaget for vurderingerne, som det også fremgår af Udkast til vejledning til institutionsakkreditering og Præsentation, institutionsakkreditering fra møde.

Når loven træder i kraft 1. juli 2013 etableres en ny akkrediteringsinstitution med navnet Danmarks Akkrediteringsinstitution. Inge Enroth fra EVA bliver chef for den afdeling, der behandler institutions- og uddannelsesakkrediteringer på erhvervsakademierne. Der nedsættes også et nyt akkrediteringsråd med 9 medlemmer, herunder en ny formand.

Turnusplanen for institutionsakkrediteringer skal vedtages af ministeren senest ultimo oktober. Det er forventningen, at der skal akkrediteres 11-12 institutioner om året, og institutionerne får mulighed for at tilkendegive, hvornår de ønsker at blive akkrediteret. De første institutionsakkrediteringer igangsættes i januar 2014 og processen forventes at vare ca. 12 måneder, dog med individuelle forskelle alt efter institutionsstørrelse og antal campusser.

Turnusplanen for uddannelsesakkrediteringer er allerede kraftigt reduceret, og 8. runde er aflyst. Der vil blive fastsat en ny turnus plan i løbet af efteråret. Principperne for den nye turnusplan fremgår af ACE Denmarks hjemmeside.

Nedenfor fremhæves nogle pointer fra dialogmødet.

Hvornår er en institution klar til akkreditering?

Vejledningen stiller ikke krav om den konkrete udmøntning af institutionernes kvalitetssikringssystem. Institutionerne skal kunne dokumentere, at deres system lever op til bekendtgørelsens kriterier, og for at kunne leve op til kriterierne er der en forventning om følgende:

  1. Kontinuitet og sammenhæng i kvalitetssikringssystemet
    1. Kvalitetssikringen er løbende og systematisk
    2. Der er en tydelig sammenhæng i indsatsen og mellem mål og midler.
    3. Tydeligt ledelsesansvar
      1. Der er et hensigtsmæssigt vidensflow
      2. Systemet skal give ledelsen mulighed for at tage ansvar
      3. Kvalitetskultur
        1. Kobling top-bund
        2. Nødvendig lokal tilpasning
        3. Intern dialog, der fremmer tillid og samarbejde om kvalitetsudvikling
        4. Solid kvalitetspraksis
          1. Velafprøvede procedurer
          2. En praksis, der leder til gode resultater, og som løbende tilpasses og udvikles.

På en række nyetablerede institutioner har der ikke været mulighed for at afprøve systemet og skabe den systematik, der kræves.

På nogle institutioner forestår der et arbejde med at nedskrive og dokumentere politikker og procedurer. Dette arbejde er vigtigt, ikke kun for at kunne dokumentere arbejdet til et akkrediteringspanel, men også fordi processen kan medvirke til udvikling af kvalitetssikringssystemet.

Der er typisk 3 niveauer i kvalitetssikringen af uddannelser. Den øverste ledelse har det overordnede ansvar for det samlede system og sammenhængen med institutionens øvrige strategier og politikker. Uddannelsesledere har ansvaret for de enkelte uddannelser, og underviserne for den daglige aktivitet, der skaber den faktiske læring. Det er vigtigt, at alle 3 niveauer indgår i kvalitetssikringssystemet, og at der er en sammenhæng mellem niveauerne. I forhold til uddannelsesniveauet fremgår det af kriterium IV, ”at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne faglige eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse.”

De institutioner, der kan leve op til ovenstående  forventninger til et velfungerende og kan dokumentere systemets politikker, procedurer og vidensflow, kan ønske at igangsætte institutionsakkreditering blandt de første.

Dokumentationen

Det fremgår af vejledningen, at vurderingerne vil basere sig på nøgletal, selvevaluering med ledelsens refleksion over kvalitetssikringssystemet, institutionens skriftlige eksempler på hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i praksis og dialogen på besøgene, herunder audit trails.

Såfremt institutionen ønsker et panel med internationale medlemmer ud over Norden, har institutionen ansvar for at aflevere al dokumentation på engelsk.

Audit trails

Audit trails udvælges i forbindelse med første besøg på institutionen i dialog mellem institutionen og panelet. Formålet er at belyse, hvordan systemet fungerer i praksis – at komme bag om papirerne. Antallet af audit trails afhænger af institutionens størrelse og antal campusser. Da erhvervsakademierne har et forholdsvist stort optag af studerende med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, vil et oplagt audit trail være kvalitetssikringen af engelsksprogede uddannelser. Desuden kunne kvalitetssikringen af praktik og udlagt undervisning/uddannelse være oplagte audit trails.

På mødet blev der udtrykt usikkerhed om, hvordan audit trails kommer til at fungere, og hvor stor dokumentationsbyrde, de kan afstedkomme. Der blev også udtryk bekymring for, at der kun vil blive udtaget problemområder. Nogle udtrykte også bekymring for retssikkerheden i forbindelse med panelets udvælgelse af audit trails og vurderinger, da systemet går fra at være tjeklistebaseret til at være mere helhedsorienteret. Der var forslag om, at institutionens ledelse skal lave en refleksion over de udvalgte audit trails.

ACE Denmark vil på baggrund af diskussionerne arbejde videre med konceptet for audit trails.

Erhvervsakademierne lever op til de politiske intentioner med videnopgaven

Erhvervsakademierne lever op til de politiske intentioner med videnopgaven. Det fremgår af EVA’s afsluttende rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning, som udkom i denne uge.

I  rapporten fremlægges  de forskellige måder, som institutionerne lever op til de politiske intentioner på i praksis. Formålet er at vise, hvordan videnopgaven løses i forskellige faglige miljøer, og hvilke overordnede forhold der gør, at videnopgaven løses forskelligt. Blandt de væsentligste forskelle er, at Erhvervskademierne i modsætning til de øvrige uddannelsessektorer ikke har faste bevillinger til deres videnarbejde

De statslige myndigheder forventer, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes medarbejdere følger med i forskningen inden for bl.a. sygepleje, læringsteori og automation, og at de formidler viden til virksomheder og daginstitutioner og hjælper dem med at omsætte den til nye produkter og processer. Men medarbejderne skal ikke kun indsamle, formidle og omsætte viden frembragt af andre. I dag er forventningen, at medarbejderne også er med til at skabe ny viden gennem udviklingsprojekter og forskningsaktiviteter, hvor de i partnerskaber sammen med universiteter og offentlige og private virksomheder frembringer innovative løsninger og nye tilgange til sociale og tekniske udfordringer, fx behandlingsforløb for kræftpatienter, aktiveringsprojekter for ledige eller genanvendelse af bygningsmaterialer.

De statslige krav og forventninger er gradvist blev øget, primært gennem udviklingskontrakterne mellem ministeriet og institutionerne. Senest har ministeriet med finans-loven for 2013 udtrykt en klar forventning om, at institutionerne og deres medarbejdere deltager i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som har nyskabende karakter vurderet ud fra den såkaldte Frascatimanual, og som bidrager til at opfylde målsætningen om, at Danmark bruger 3 pct. af BNP til forskning og udvikling.

Institutionerne griber videnarbejdet forskelligt an. Det viser sig i en analyse af videnarbejdet i 70 faglige miljøer fra nationale videncentre over partnerskabsaftaler til enkeltstående projekter, som institutionerne selv har peget på som interessante. Selvom institutionerne i vid udstrækning har en ensartet kvalitetsforståelse på tværs, tegner analysen et billede af erhvervsakademierne som primært videnindhentende, mens professionshøjskolerne i højere grad er videnproducerende. En del af forklaringen på denne forskel er, at erhvervsakademierne hidtil ikke i samme omfang som professionshøjskolerne har modtaget særskilte midler til systematisk videnarbejde.

Erhvervsakademierne har groft sagt en meget undervisningsrelateret tilgang til videnarbejdet. Når medarbejderne skal indhente viden om ny forskning inden for et fag eller et tema, sker det ofte som forberedelse til undervisningen. Viden om virksomhederne får de for eksempel ved at invitere repræsentanter ind i undervisnin-gen som gæsteforelæsere eller gennem praktikplads-samarbejdet. Det er mindre udbredt at deltage i videnproducerende aktiviteter, hvor hensigten først og fremmest er at skabe udvikling og forbedring ude i aftagervirksomhederne, selvom materialet også indeholder eksempler på dette. For eksempel har studerende på Videncenter for Teknologisk Innovation på Erhvervsakademi Lillebælt sammen med virksomheder udviklet nye løsninger og produkter med afsæt i virksomhedernes konkrete behov. Bl.a. har studerende arbejdet med at udvikle spilteknologier til genoptræning og diagnosticering af sygdom sammen med Odense Universitetshospital.

Rapportens analyser på tværs af de krav, der stilles til institutionernes videnarbejde viser, at det generelt gælder for både erhvervsakademier og professionshøjskoler, at:

  • Institutionerne tænker anvendelsesorienteret i alle faser af videnarbejdet
  • Udvælgelsen af aktiviteter i høj grad er styret af efterspørgsel og behov hos aftagere og samarbejds-partnere i professioner og erhvervslivet
  • Selve udførelsen typisk sker i direkte samarbejde med de konkrete aftagere, eller at aftagerrepræsentanter medvirker til videndeling og til at efterprøve arbej-dets resultater
  • Institutionernes målsætning om at organisere viden-produktion og -anvendelse i videnkredsløb realiseres.

 

Rapporten findes på EVA’s hjemmeside: http://www.eva.dk/nyheder/2013/professionshojskoler-og-erhvervsakademier-arbejder-malrettet-for-et-staerkt-videngrundlag