Nyheder

Massiv omtale af mikroplast-undersøgelse

Miljøteknologer har fundet mikroplast i drikkevand.

Cphbusiness Laboratorie og Miljø fandt mikroplast i prøver af drikkevand, og det medførte massiv medieomtale.

Miljøteknologer har fundet mikroplast i drikkevand.

Miljøteknologer har fundet mikroplast i drikkevand.

Da en gruppe miljøteknologer på Cphbusiness Laboratorie og Miljø i september 2017 udførte en række analyser af drikkevandsprøver, spredte oplysningen sig hurtigt til medier, organisationer og politikere.

Den undersøgelse, holdet havde foretaget under ledelse af cand.scient. og biolog, Søren T. Christensen, var nemlig den første til at påvise mikroplast i prøver af dansk drikkevand.

Læs mere om undersøgelsen her: Miljøteknologer har fundet mikroplast i dansk drikkevand | cphbusiness.dk

Der skal flere undersøgelser til

Undersøgelsen blev foretaget på vandprøver fra 16 husstande i hovedstadsområdet, og der er tale om et tidligt resultat, fortalte Søren T. Christensen til dr.dk: Mikroplast fundet i dansk drikkevand | dr.dk

– Det her kræver videre undersøgelser. Og det er det, som er pilotforsøgets vigtigste resultat, siger Søren T. Christensen til dr.dk.

Det var også budskabet, da Miljø- og Fødevareministeriet dagen efter udsendte en pressemeddelelse, der kan læses her: Mikroplast i drikkevandet skal undersøges | mfvm.dk

Følger op på udenlandske resultater

Cphbusiness Laboratorie og Miljø uddanner laboranter og miljøteknologer, og det var i forbindelse med et igangværende projekt om mikroplast i søer og åer, at idéen til at undersøge forekomsten i det danske drikkevand opstod.

I begyndelsen af september viste en stor undersøgelse fra udlandet nemlig, at der var mikroplast i drikkevandet i mange lande.

Læs: Mikroplast fundet i drikkevand i flere lande | dr.dk

Nysgerrigheden tog fat, og holdet på Cphbusiness Laboratorie og Miljø rettede undersøgelsesmetoderne mod prøver af drikkevand – først fra stedets egen vandhane, dernæst fra 16 husstande i hovedstadsområdet.

Bliv klogere på undersøgelsen

Du kan blive klogere på undersøgelsen og reaktionerne ved at dykke ned i et lille udpluk af de følgende dages mediedækning.

Hør DR P1 Morgen folde emnet ud: DR P1 Morgen 19. september 2017

TV 2 Lorry besøger Cphbusiness Laboratorie og Miljø: Nyhedsudsendelse 19:30, 20. september 2017

Radio24syv sætter fokus på mikroplast i drikkevandet: 55 minutter, 21. september 2017

Se flere omtaler på cphbusiness.dk: Presseklip, september 2017

Denne artikel blev udgivet på cphbusiness.dk 4. oktober 2017.

Digitaliseringsprojekt i erhvervsakademisektoren skudt i gang

Projektet “Kvalitet og relevans i undervisningen i det 21. århundrede (KRU)” er nu i gang. Projektet har til formål at sikre fælles digitalisering på tværs af erhvervsakademierne og dermed sikre relevans, kvalitet og større effektivitet og både Styregruppe og projektorganisation er nu på plads. Med andre ord – arbejdet med det fælles digitaliseringsprojekt i erhvervsakademisektoren er gået i gang.

Projektorganisation etableret

Projektorganisationen er nu på plads og en Styregruppe med repræsentanter fra stort set alle erhvervsakademier og UCN og VIA er etableret. Styregruppen afholdt første møde den 14. juni 2017, hvor projektets strategiske retning og succeskriterier blev fastlagt. Formanden for Styregruppen Rasmus Borregaard Hall fra EA Dania udtaler: “Vi ønsker først og fremmest at styrke den studerendes læring og understøtte en udvikling, hvor anvendelsen af online læringselementer medvirker til, at et bredt udsnit af vores uddannelser bliver tilgængelige for studerende, som ellers er afskåret fra at gennemføre på grund af for eksempel geografiske begrænsninger. Gennem øget fleksibilitet kan vi sikre livslang og kompetencegivende uddannelse også i yderområderne”.

Fælles digitaliseringsprojekt med to initiativer

SmartLearning som på vegne af Erhvervsakademisektoren har søgt og fået 5 mio. DKK fra undervisningsministeriet er projektejer for det fælles digitaliseringsprojekt. Projektet fokuserer på især to initiativer:

Læringscentre: retænkning af det digitale læringsrum med lokal forankring – dvs. eksperimenter med lokale læringscentre som understøtter digitale læringsforløb på uddannelserne Serviceøkonom og Finansøkonom.

Læringsforløb: udvikling af digitale nationale forløb og skaleret undervisning – dvs. eksperimenter med og udvikling af nationale, tværgående digitale undervisningsforløb på uddannelserne Bygningskonstruktør og Serviceøkonom.

Projektdeltager i initiativet vedr. læringscentre Jane Hansen fra EAL udtaler blandt andet at: “Vi har arbejdet med tanken om at genoplive det gamle mesterlærebegreb i en 3.0-version. Aftagerne til serviceøkonomer er i en benhård driftssituation, som ikke levner tid eller ressourcer til uddannelse, og ofte forfremmes dygtige fagfolk til de mere strategisk og administrativt tunge poster derfor uden kompetenceudvikling. Ved at bruge de nye teknologier tænker vi at kunne nå ud til en målgruppe, som i dag ikke uddanner sig videre i et samlet forløb ved at tilbyde at blive i ansættelsen og bruge jobindholdet direkte ind i et længerevarende læringsforløb”.

 

Om projektet

Projektets mål er at understøtte relevans og kvalitet i uddannelserne, så de studerende får digitale færdigheder og kompetencer, der matcher de opgaver, fremtidens job byder på.

Projektet omfatter alle ni erhvervsakademier samt UC Nordjylland og VIA UC.

Projektet ledes af SmartLearning, der udbyder online-deltidsuddannelser på akademi- og diplomniveau, og har til opgave at bidrage til, at de ni erhvervsakademier til enhver tid er bedst muligt klædt på til at anvende den seneste teknologi og pædagogik inden for e-læring.

Projektet løber frem til udgangen af 2019.

I initiativet vedr. læringscentre deltager EAL, EA DANIA, EASJ, EAMV, EASV, Cphbusiness, UCN

I initiativet vedr. læringsforløb deltager EAL, EA DANIA, EASJ, EAMV, EASV, Cphbusiness, KEA, UCN, VIA

Kontakt

Centerchef, Tue Bjerl Nielsen, tlf.: 3615 4534, tbn@smartlearning

Projektleder, Katja Wæver, tlf.: 3615 4841, kawa@cphbusiness.dk

International praktikant fik virksomhed tættere på Polen

Aleksandra Nowak fandt sin drømmepraktikplads hos design-virksomheden Frost, der via den 21-årige Marketing Management-studerende fik etableret et tættere forhold til Polen

Aleksandra Nowak kommer oprindeligt fra Polen, og med sine sprogkundskaber og uddannelse i markedsføring har hun været med til at skabe tættere bånd til det polske marked for Hadsten-virksomheden Frost.

Kort efter at Aleksandra Nowak var startet i praktik ved Hadsten-virksomheden Frost, der laver interiør-produkter, spurgte direktør Hans Jørgen Frost: Hvorfor tager vi ikke til Polen og hilser på kunderne?

Det havde den 21-årige Marketing Management-studerende fra Søften ikke regnet med.

”Det var så vildt. Ikke bare fik jeg lov til at analysere og arbejde med et virkelig marked for et rigtig firma, men jeg fik også lov til at besøge det,” smiler Aleksandra Nowak, der har læst på Erhvervsakademi Dania i Randers, hvor tre måneders praktik er en fast del af uddannelserne.

Aleksandra Nowak kommer oprindeligt fra Polen. Det er et land, der er et interessant marked for virksomheden, der laver produkter til garderobe, bad og living fra erhvervsparken mellem Hadsten og Selling. Via en praktikant, der også talte sproget, kunne direktør Hans Jørgen Frost få gennemarbejdet markedet for at se, hvor stort potentialet egentlig var.

”Det fik Aleksandra (Nowak, red.) virkelig gjort, og hun skabte en tættere kontakt til de polske kunder. Det vil vi gerne gøre igen på andre markeder i Europa via studerende i praktik. Det er genialt at have praktikanter. De kommer ud og lærer virkeligheden at kende, mens vi udvikler os og bliver klogere på os selv,” forklarer Hans Jørgen Frost.

Ud i virkeligheden
I løbet af den første tid gik hun hele kunderegistret igennem og lavede markedsanalyse af Polen.

”Men skrivebordsundersøgelser giver ikke det samme som at se virkeligheden med egne øjne, og derfor tog jeg hende med til Polen. Det var en åbenbaring for hende at se, at alt ikke kan undersøges hjemmefra, og samtidig var det en måde at skabe et endnu tættere bånd til vores kunder i landet,” forklarer Hans Jørgen Frost.

Aleksandra Nowak er helt enig.

”Det er genialt at have praktikanter, for de lærer virkeligheden bedre at kende, og vi bliver klogere på os selv ved at få nye øje på os,” siger Hans Jørgen Frost fra interiør-virksomheden Frost

”Den tur lærte jeg meget af, da jeg fik set, hvordan kundernes showrooms så ud og fandt ud af, hvad de virkelig gerne ville have,” siger hun.

En anden kultur
Det var koblingen af teori og praksis, som i første omgang fik Aleksandra Nowak til at vælge den videregående uddannelse til markedsføringsøkonom.

”I Polen skal du lære ren teori udenad og får ingen praktisk viden på uddannelserne, så jeg var vant til at terpe modeller og endelig ikke sige underviseren imod. Her er det helt anderledes på både studiet og ved Frost, hvor jeg eksempelvis har haft stor frihed til selv at planlægge min tid. Det har jeg aldrig oplevet før,” fortæller Aleksandra Nowak.

Kultur- og værdiforskelle har Hans Jørgen Frost været meget opmærksom på i forbindelse med at have Aleksandra Nowak i praktik, da en chef i Polen leder anderledes end ham.

”Det har været vigtigt for os, at Aleksandra fik lært det danske arbejdsmarked at kende. Det er for eksempel vigtigt at vide, hvordan man omgås på en dansk arbejdsplads, og hvordan man taler med sin chef i Danmark,” siger Hans Jørgen Frost og tilføjer, at de også har hjulpet hende med det danske sprog.

Og det er noget, som betyder rigtig meget for den unge studerende.

”Jeg vil gerne nedbryde alle barrierer for at skabe en karriere i Danmark, så det er vigtigt for mig at kunne tale rent og korrekt dansk, og her er både Hans Jørgen og mine kolleger fantastiske til at hjælpe mig,” smiler hun.

Uddannelse vigtigst

Efter sin praktik fik Aleksandra Nowak tilbudt job ved Frost, da hun i juni blev færdig med den videregående uddannelse. Det tog hun glædeligt imod – men kun på deltid.

 

”Jeg vil læse videre på top-up-bacheloren i International Sales and Marketing Management og samtidig blive endnu bedre til dansk. Mine forældre har altid sagt, at uddannelse er det vigtigste, og med det kan du gøre alt, men jeg er lykkelig for at kunne fortsætte ved Frost,” slutter hun.

De sidste dimittender takkede af i Hadsten

Forleden dimitterede de sidste teknologisk uddannede fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten, for efter sommerferien rykker hele campusset til Randers

Siden 2009 har Erhvervsakademi Dania tilbudt teknologiske videregående uddannelser i Hadsten. Forleden blev der sat et punktum, for her dimitterede de sidste studerende fra erhvervsakademiet. Efter sommerferien flytter uddannelserne, de studerende og medarbejderne til Randers, hvor de bliver en del af Erhvervsakademi Danias eksisterende campus, som udvides for at lave mere plads og bedre rammer.

Andreas Schou har allerede fået et job som færdiguddannet el-installatør. Foto: Dania

En af dem, som dimitterede, er 25-årige Andreas Schou fra Viborg. Han kan nu kalde sig el-installatør med fast job som projektlederassistent hos Bravida. Et job, han er startet på allerede inden dimissionen.

”Jeg startede på studiet, fordi jeg gerne ville have mere teoretisk viden, og fordi jeg gerne ville om på den anden side af skrivebordet og være leder,” fortæller Andreas Schou, som, før han læste til el-installatør, var elektriker og havde en hhx-studentereksamen.

Mange af de nyuddannede fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten har ligesom Andreas Schou allerede fået et job. Han mener, at det skyldes det høje faglige niveau, som handler om andet end det tekniske.

”Allerede nu kan jeg mærke, at jura og økonomi fylder meget i mit job, så jeg er ret sikker på, at den stærke tekniske viden blandet med de merkantile fag på studiet er årsag til, at jeg har fået et job med det samme,” reflekterer han.

Headhunterne skal være hurtige

I alt dimitterede 50 studerende fra de fire teknologiske videregående uddannelser til el-installatørVVS-installatør, energiteknolog og automationsteknolog. Og alle 50 kommer i job lynhurtigt. I hvert fald hvis man skal tro Studieleder Stig Ilkrones forudsigelser.

”Efter i dag kommer arbejdslivet, og mange arbejdsgivere mangler kvalificerede medarbejdere. Vi kan faktisk ikke uddanne så mange, som erhvervslivet efterspørger, så jeres mulighed for at finde drømmejobbet er stor og inden for rækkevidde,” sagde studielederen i sin tale til dimittenderne.

nyhed

Den sidste årgang af færdiguddannede fra Danias campus i Hadsten. Foto: Dania

Siden de teknologiske uddannelser i 2009 gik fra at have hjemme på Den Jyske Håndværkerskole til at være en del af den videregående uddannelsesinstitution Erhvervsakademi Dania, er 448 dimitteret derfra.

I Randers gør man sig klar

Lidt mod nord i Randers er man i fuld gang med at gøre campusset klar til at tage imod de teknologiske uddannelser, så de studerende i fremtiden kan dimittere herfra.

Gravemaskinerne er ved at grave ud til det, der skal blive en intelligent tilbygning med atriumgård, åbent kantineområde og hightech undervisningslokaler.

”Der er ingen tvivl om, at vores studerende vil få et bedre lærings- og studiemiljø i Randers. Det bliver et fagligt løft af dimensioner fx at kunne opleve, hvordan for lavt iltniveau opleves på egen krop. Og det betyder meget for det sociale, at blive en del af et stort campus med 1000 studerende,” fortæller studieleder Stig Ilkrone begejstret.

Den nye bygning forventes færdig i foråret 2018 og indtil da bliver der opsat luksuspavilloner, som vil være undervisningslokaler, der bliver taget i brug ved spidsbelastninger.

Erhvervsakademi Dania tog hul på stort byggeri

Erhvervsakademi Dania bygger op til 1500 m2 til de tekniske uddannelser, der er vokset ud af sine rammer i Hadsten. Forleden tog bestyrelsesformand og rektor første spadestik til det omfattende byggeri i Randers

Rektor Anders Graae Rasmussen (til venstre) og bestyrelsesformand John Jeppesen tog første spadestik til ny bygning i Randers. Foto: Dania

Sidste år kom der 58 procent flere studerende på Erhvervsakademi Dania i Hadsten og gjorde dermed pladsproblemerne så store, at uddannelserne flytter. Erhvervsakademiet bygger derfor en helt ny fløj på omkring 1500 m2 til sit eksisterende campus i det sydlige Randers for et tocifret millionbeløb.

Det tog rektor Anders Graae Rasmussen og bestyrelsesformand John Jeppesen forleden de to første spadestik til. Bygningen har nemlig to formål.

”For det første giver det os mulighed for at byde velkommen til studerende og medarbejdere fra Hadsten til flotte nye omgivelser, når de flytter til. Men det er også en måde for os at lave – med nymoderne sprog – langt federe omgivelser til de studerende med stor atriumgård, ny kantine og gode lokaler for læring og socialt samvær,” forklarede bestyrelsesformand John Jeppesen.

Derudover håber rektor Anders Graae Rasmussen også, at nybyggeriet vil få flere unge til at vælge en af de fire tekniske uddannelser til el-installatør, vvs-installatør, automationsteknolog eller energiteknolog.
”Det er os magtpåliggende at uddanne flere dimittender inden for disse fagområder, for hver gang vi uddanner én person, har vi jobs til tre. Derfor håber vi også, at det nye studiemiljø kan give flere lyst til at vælge en toårig teknologisk uddannelse,” siger Anders Graae Rasmussen.

Champagnen flød til alle de fremmødte ved første spadestik. Foto: Dania

Intelligent bygning
Da de studerende i høj grad arbejder med bygningers ventilation, vvs, el og energi, vil den nye bygning give mulighed for, at de studerende kan teste teorien af i praksis.

”Det er ikke nemt at fortælle, hvad der sker, når iltniveauet i et lokale falder på grund af en slukket ventilation, men med den nye bygning vil vi kunne lukke for dette, og de studerende vil på egen krop mærke, hvad det betyder. Det giver undervisningen en helt andet dimension,” forklarer rektor Anders Graae Rasmussen.

Allerede 1. august flytter 14 medarbejdere og 110 studerende fra Hadsten kan flytte ind, så der i alt kommer til at gå omkring 1000 studerende på Minervavej 63 i Randers. Den nye bygning forventes at stå færdig i til maj 2018.

Frimann turde godt ansætte kvindelig autoteknolog

Motorcykelmekaniker og autoteknolog Michelle Johansen beviste i praktiktiden sin dygtighed og blev fastansat fra 1. maj. Michelle Johansen er uddannet autoteknolog fra Erhvervsakademi Sjælland.

Da Aage Østergaard hos Frimann i Maribo for et par måneder siden tog telefonen var han lettere stresset, så da Michelle Johansen i den anden ende af røret, sagde at hun søgte en praktikplads, nærmeste råbte han: “Som hvad!”
23-årige Michelle Johansen var dog ikke lige sådan at skræmme, så hun forklarede at hun var i gang med uddannelsen som autoteknolog, og at hun i øvrigt er uddannet motorcykelmekaniker på et Harley Davidson værksted i København.

Fastansættelse efter praktik
Samtalen endte da også med, at hun blev ansat som praktikant i 10 uger, det blev så til endnu en praktikperiode på fem uger og 1. maj blev Michelle Johansen fastansat hos Frimann. At Michelle Johansen blev mekaniker lå lige for, hun har altid godt kunne lide at skille ting ad og har altid været nysgerrig på mekanik og teknik.

Men det har ind imellem været hårdt at være kvinde i en meget mandsdomineret branche.
Egentlig havde Michelle Johansen fået en praktikplads på et værksted på Amager, kontrakten var skrevet og der var kun et døgn til hun skulle starte, da værkstedet bakkede ud, de mente ikke de kunne overskue at have en kvinde ansat.

Så på 24 timer lykkedes det Michelle Johansen at overtale Aage Østergaard til at ansætte hende i praktik hos Frimann.
I løbet af praktiktiden har hun skrevet sin praktikrapport om, hvordan Frimann kunne procesoptimere deres arbejdskort i indskrivningen. Og det har hun altså gjort så godt, at hun nu er blevet fastansat i en stilling som ansvarlig for udlejningsbilerne, samt løbende at optimere indskrivningen og også hjælpe til i indskrivningen.

“Det er godt, at vi kan bryde den mandsdominerede verden”, mener Aage Østergaard.

Han er meget glad for, at han sagde ja til Michelle Johansen.

Der var dog nogle kunder, der lige skal vænne sig til, at en kvinde sagtens kan vide noget om mekanik og teknik. Michelle Johansen har oplevet, at hun måtte hente en af mekanikerne, som så måtte gentage hendes forklaring til kunden, for kunden ville tro på forklaringen.

Michelle Johansen er også glad for, at det lykkedes hende at finde et job på Lolland. Hun kommer oprindeligt fra Nakskov og flyttede til Næstved i forbindelse med sin uddannelse, nu bor hun sammen med sin kæreste, der er landmand i Nørre Alslev, så det ville have været langt at pendle til Amager.

Det er ikke kun olie, Michelle Johansen får under neglene, samtidig med hun har uddannet sig til autoteknolog, har hun haft studiejob langt væk fra bilmiljøet, hun har været blomsterbinder hos Guldborgsund Blomster i Nykøbing.

Gode jobmuligheder med ny uddannelse i fødevareteknologi

Danske fødevarevirksomheder står i fremtiden på spring for at ansætte kvalitetsledere, produktionsledere og produktudviklere. Ny videregående uddannelse inden for fødevareteknologi på Erhvervsakademi Aarhus giver derfor gode jobmuligheder, vurderer rekrutteringsspecialisten Foodjob Nordic.

Til august starter de første studerende på den nye professionsbachelor-uddannelse i fødevareteknologi og –applikation på Erhvervsakademi Aarhus, og de får gode muligheder for at finde sig et job efterfølgende.

Fødevarebranchen oplever nemlig et stigende behov for medarbejdere med øje for innovation og effektiv produktion, som kan analysere og arbejde med den samlede fødevareproces fra råvarer til færdigt produkt.

Udmeldingen kommer fra rekrutteringsspecialisten Foodjob Nordic og direktør Mads Clemmensen, der har mere end 10 års erfaring med rekruttering til fødevareindustrien.

Det bedste fra to verdener

“Vi rekrutterer for mange af landets største fødevareproducenter, og her bliver der mere og mere efterspørgsel på talenter, som kommer med lige dele praktisk og teoretisk baggrund. Samtidig begynder det at være sværere for især de helt store fødevarevirksomheder at tiltrække de rette kompetencer inden for landets grænser,” siger Mads Clemmensen.

En 3½-årig professionsbachelor i fødevareteknologi kombinerer altså det bedste fra to verdener.

“Du har en fod indenfor i den akademiske verden, samtidig med at hænderne er skruet godt på. Den slags hitter hos virksomhederne lige nu, hvis du samtidig er målrettet og fleksibel i jobvalg,” siger Mads Clemmensen.

Når de første bachelorer er klar i 2021, kan de gå efter job i fødevareindustrien som fx kvalitetsleder, produktionsleder eller produktudvikler.

Efterspurgte kompetencer hos Royal Greenland

Den nye uddannelse er den første af sin slags i Danmark og er udviklet sammen med erhvervslivet. Fokus i uddannelsen ligger på kvalitetssikring, teknologi og innovation i fødevareproduktion samt det færdige produkt. Alle, der opfylder adgangskravene, bliver optaget på uddannelsen. Det er derfor muligt at ansøge helt frem til 5. juli.

Uddannelsen lærer de studerende at navigere sikkert i forhold til fødevarelovgivning og -sikkerhed. De bliver også trænet i at implementere kvalitetssikringsprogrammer og i at lede egenkontrol.

Det er kompetencer, som bliver stærkt efterspurgt i fremtiden hos fx Royal Greenland, Grønlands største virksomhed og verdens største leverandør af koldtvandsrejer og hellefisk. Sådan. Sådan siger kvalitetschef i Royal Greenland, Annette Bøge Søndergaard.

“Vi vil gerne have en med både praktisk erfaring og kendskab til fødevarestandarder, kvalitetsstyring og EU-lovgivning. De kompetencer har en professionsbachelor i fødevareteknologi og –applikation. Og idet den nye medarbejder kender fagsproget og bedre forstår de problematikker, vi har eller kan få, skal vi samtidig afsætte kortere tid til uddannelse af medarbejderen. Vedkommende vil hurtigere kunne indgå i jobbet,” siger Annette Bøge Søndergaard.

Fremtidens fødevarer

22-årige Frederik Skovby lever og spiser sundt efter alle kunstens regler og er meget bevidst om, hvad han putter i munden. Samtidig er han fascineret af, hvordan forskellige ingredienser i den rigtige kombination kan få en fødevare til at ændre fx smag, farve og konsistens.

Derfor har han søgt ind på professionsbachelor i fødevareteknologi og –applikation på Erhvervsakademi Aarhus. Han kunne nemlig godt tænke sig at arbejde med fremtidens fødevarer.

“Jeg har mange idéer, men en af dem er at finde på et sundt og billigt alternativ til fastfood. Det er dyrt at købe sund og hurtig mad,” siger Frederik Skovby, som også drømmer om at komme til at arbejde med fremtidens mælkeprodukter for Arla eller fremtidens kødproduktion hos Danish Crown.

Om han kommer ind på uddannelsen, må han vente indtil den 28. juli med at få svar på.

 

I samme situation står 21-årige Julie Elmann. Hun elsker at udfordre sig selv i køkkenet og se mad fra en naturvidenskabelig synsvinkel. Erhvervsakademi Aarhus råder over laboratorier, køkkener og moderne produktionsanlæg, hvor hun glæder sig til at modtage praksisnær undervisning og arbejde med cases fra erhvervslivet.

“At bruge mine hænder er vigtigt for mig. Jeg kan godt lide det direkte element ved uddannelsen, og at man ofte kommer i laboratoriet og køkkenet for at prøve tingene af. Sådan noget som kvalitetssikring af fødevarer og fødevarehygiejne synes jeg er helt vildt spændende – det samme med biologi og kemi,” siger hun.

 

Om professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation

Fødevarebranchen mangler specialiseret arbejdskraft, der kender den samlede fødevareproces fra råvare til færdigt produkt. Studerende på professionsbachelor i fødevareteknologi og –applikationErhvervsakademi Aarhus får et solidt kendskab til branchens arbejdsmetoder og udviklingsbehov og vil kunne imødekomme forbrugernes stigende krav til fødevarebranchen i forhold til sunde og sikre fødevarer.

Den 3½-årige uddannelse handler både om fødevareteknologi og fødevareapplikation.

Teknologi er læren om udstyr og anvendelse af udstyret med de parametre, der har betydning for en god funktion.

Applikation i fødevarebranchen er bl.a. at anvende kendte produkter på nye måder, at tilsætte hjælpestoffer og anvende nye råvarer. Applikationer sker fx, når virksomheder afprøver nye hjælpestoffer i fødevareproduktionen for at forbedre produkter eller produktionsmetoder.

Forskningens døgn fik ben at gå på

Omkring 200 mennesker var mødt op på Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro til en dag i bæredygtighedens tegn, hvor kryb og kravl var kommet på middagsbordet og hvor en markedsstemning markerede at nye tiltag så dagens lys.

Berømte Eventkokke fra Im a Kombo var i køkkenet

På Erhvervsakademi MidtVest blev de kulinariske sanser for alvor udfordret, da der blev afholdt Forskningens døgn 2017 på erhvervsakademiet i Holstebro, hvor temaet var insekter som spise. Der var mulighed for at høre foredrag om forbrugeradfærd, iværksætteri og melormeproduktion, men der var samtidig mulighed for at smage insektburgere, is med insekttoppings, melormepesto, insektsnacks og meget andet.

Kok Bo Lindegaard fra Im a Kombo, som stod for den lækre mad sammen med de studerende (privatfoto).

Interessen var stor fra de mange besøgende, store som små, der i dagens anledning gæstede huset og prøvede de mange forskellige retter og smagsvarianter. Selvom flere skulle overvindes for at smage på de anderledes anretninger, var der en bred enighed blandt de over 190 besøgende om, at insekter slet ikke var så tosset endda og at det var muligt at få mange lækre smagsoplevelser indeholdende insekter, enten i sin naturlige form, som pesto eller som pulver.

Mange smager for første gang

”Fedt nok at insekter kommer til Danmark nu. Jeg har selv rejst i Asien og er vant til den her slags mad, så det er fedt at vi får noget mere bæredygtigt mad i landet” fortæller en af de studerende, imens en anden studerende udtaler ”Det smager faktisk slet ikke skidt. Det smager lidt som flæskesvær”.

Det var meget overraskende, hvordan børn og mange unges tilgang var til at spise insekter, de tog det som en oplevelse og smagte bare løs. Unge mænd spiste endda flere burgere med en del forskellig kryb i. Og en 8 årig sagde “Det er sejt at spise insekter” “Skal vi ikke til sådan noget med insekter snart igen?” “Jeg vil gerne være med til at lave mad med insekter”

Forskere, iværksættere, producenter og studerende finder sammen

Dagens arrangement er skabt i samarbejde med Ausumgaard og Crickster, som begge var til stede på dagen med forskellige spændende tiltag. Ausumgaard holdt oplæg om deres kraftcenter for fødevarer og projektet InVALUABLE, hvor Ausumgaards opgave bliver at producere melorme til foder og fødevarer. Ausumgaard fortalte også den spændende historie det har været, at gå fra svineproduktion til fødevareoplevelser. Brugeradfærd er ændret til at folk gerne vil have historien om, hvor fødevarerne kommer fra, hvor Ausumgaard bruger denne italesættelse i mange sammenhænge.

Der var et meget spændende oplæg om, hvordan vi som forbrugere har det med insekter og hvorfor vi tit har det svært med det, fortalt af adfærdsforsker, Andreas Lieberoth, som også sagde, at der er ved er ske et skred i modstand mod at spise insekter. Han mente at et arrangement som Forskningens Døgn er vigtig for at give folk interesse og motivation for at spise insekter, men tilgængeligheden, prisen og opskrifter er vigtige faktorer for at fastholde interessen for nye madvarer. Forsker Lars-Henrik Heckmann havde også oplæg i forhold til InVALUABLE og fortalte bl.a. at det kræver ca. 15.500 liter vand at producere et kilo oksekød, hvor det kræver 1 liter vand at producere et kilo insekter til mad.

Dagen gik med foredrag og stegning af friske orme krydret med en god iværksætterhistorie. Iværksætterne der startede op i 2016 og nu sælger energibarer og chips lavet af insekter, som har fundet vej til supermarkedets hylder. En af teserne på dagen var tilgængelighed, hvis man kan få … vil flere folk også spise det, især i social interaktion.

Foredrag med Andreas Lieberoth (privatfoto)

Smagsprøver til hele familien

Ud over de mange smagsoplevelser, kunne besøgende tage en goodie-bag med smagsprøver fra Crickster, ENORM og Ausumgaard under armen på vej hjem, sådan at dem derhjemme også kunne få en nytænkende og anderledes oplevelse.

Flere spændende udtalelser fra gæsterne

Det er jo protein og føde som så meget andet. Det er klart en holdningsændring der skal til

Med den udvikling vi er i gang med (her i Danmark ift. miljøet), synes jeg det er passende at tage insekter i betragtning som fødevarer. Men det vil nok tage noget tid at få vendt det lidt traditionsbundne DK”

Folk kom til eventet, fordi de var nysgerrige og havde et åbent sind i forhold til at prøve noget nyt.

De ser en fremtid med insekter som mad. Bl.a. pga. at det er fyldt af protein, energi, bæredygtigt og måske kan supplere kød fra koen. De fleste tror, at Danmark er klar til at blive introduceret til insekter som mad. Men at der skal gøres op med fordommene.

Grobund for efterfølgende samarbejde

Begejstringen blandt deltagerne betød også at dagen tilmed gav anledning til de første spæde ideer til nye projekter indenfor insektforskningen blandt de deltagende virksomheder, forskere og vidensinstitutioner – et højaktuelt emne, hvor Danmark er på forkant med udviklingen.

For yderligere information kontaktes Susanne Nielsen; sni@eamv.dk

Studerende vinder international pris

Det har ændret Lasse Overgaard fra Horsens at starte på den videregående uddannelse til administrationsøkonom, og udviklingen kalder han selv for vanvittig. Nu har han også vundet 1. præmien ved en stor europæisk konkurrence

nyhed

Smilet er stort hos 39-årige Lasse Overgaard fra Horsens. Han er netop vendt hjem fra Sverige, hvor han deltog i den internationale iværksætterkonkurrence InnoMatch sammen med over 98 studerende – og løb med sejren.

”Det var et kæmpe selvtillidsboost at vinde, og jeg har svært ved at tro på, at jeg er kommet så langt siden sidste forår. Inde i mit hoved er det her det vildeste, jeg har oplevet, og jeg forstår ikke, hvorfor busserne ikke flager for det. Så stort er det for mig,” fortæller en sprudlende Lasse Overgaard.

I Hallan i Sverige er der meget spild af uld. Det fandt Lasse Overgaards gruppe på, at man kunne bruge sammen med genbrugstekstil i trærammer i store skibscontainere til at samle fugt, hvilket er et stort problem i rederibranchen. En nem og billig løsning på et internationalt problem.

”Juryen mente, at det var et produkt med kæmpe potentiale og mulighed for at sælge til et stort marked,” siger Lasse Overgaard.

Farvel til køkkenet

Sidste forår så Lasse Overgaards verden dog helt anderledes ud. Han havde netop fået konstateret slidgigt i ryggen efter mange år som kok – midt i at han ville starte som selvstændig.

”Lægen sagde, at jeg aldrig skulle stå i et køkken igen. Det gjorde rigtig ondt at høre, for jeg elskede mit fag, og jeg blev tvunget til at opgive al den erfaring, jeg har. Det fik mig ned i kulkælderen, men jeg valgte at springe ind på et helt nyt felt,” forklarer han.

For Lasse Overgaard ville ikke på førtidspension som 39-årig.

Han ville skabe en ny version af sig selv.

Derfor søgte han efter den uddannelse, som kunne hjælpe ham på vej, og svaret blev administrationsøkonom på Erhvervsakademi Dania. Her startede han sidste sommer, og det har han overhovedet ikke fortrudt.

”Det var noget af et spring for mig og en vanvittig historie. Jeg har udviklet mig rigtig meget og fået mere selvtillid. Fagligt har det krævet meget disciplin at vende tilbage til skolen igen, men det har også været dét værd. Mine forældre og omgangskreds er meget stolte af mig, og 1. præmien i Sverige gjorde dem alle meget rørte,” siger han.

Talent Camp

Før Lasse Overgaard kom til Sverige var han sammen med andre studerende fra erhvervsakademiet gennem en Talent Camp, hvor han lærte at arbejde med blandt andet kreative processer, pitch, branding og designudvikling. Det har han været på i weekenderne ved siden af studiet, og arbejdet har haft stor betydning for ham. Især i forhold til fremtiden.Lasse Overgaard Taenksom Web

”Før forløbet troede jeg, at jeg skulle ud og arbejde i en stor virksomhed som fx projektleder, men sådan har jeg det ikke længere. Nu vil jeg gerne ind i en lille virksomhed eller starte som selvstændig og arbejde med udvikling og innovation. På den måde har Camp’en betydet meget for, hvad jeg vil med min uddannelse,” forklarer Lasse Overgaard, der nu skal ud og fejre førstepræmien.

”Studiet, camp’en og konkurrencen i Sverige har været en stor positiv overraskelse og givet mig et selvtillidsboost, som er en god indgangsvinkel at gå til eksamen med lige om lidt,” slutter han.

Talent Camp’en og InnoMatch er støttet af midler gennem INTER-REG, Den Europæiske Udviklingsfond Region. I alt har 1400 studerende og 400 virksomheder været involveret i projektet indtil nu.

Interreg Logo

Innomatch Logo