Der vil mangle 110.000 medarbejdere med de rigtige uddannelser i 2025

Danmarks Erhvervsråd giver i en ny rapport en række anbefalinger til at sikre tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. Hvis ikke der sættes ind risikerer manglen på kvalificeret arbejdskraft at bremse væksten og kan i værste fald risikere at koste samfundet op til 85 mia. kr. i lavere BNP i 2025.

Hvem kommer til at mangle i 2025?

I rapporten beregnes det, at der i 2025 vil være et stort mismatch på arbejdsmarkedet mellem de uddannelser og kompetencer, virksomhederne efterspørger, og dem som arbejdsstyrken vil have, hvis udviklingen fortsætter som nu.

Der vil mangle:

  • 85.000 erhvervsfagligt uddannede (dette tal er højere end hvad tidligere undersøgelser har vist)
  • ca 22.000 erhvervsakademiuddannede

 

Der vil modsat være et overudbud på:

  • 50.000 Kandidater
  • 35.000 Professionsbachelorer
  • 15.000 Akademiske bachelorer

 

Tilsammen tegner tallene billedet af et alvorligt mismatch mellem udbudet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Til tallene skal lægges det mismatch, allerede der måtte være i dag.

Efterspørgsel efter IKT-kompetencer

Rapporten peger på, at der bliver et stort og udækket behov for personer med IKT-kompetencer (Informations- og KommunikationsTeknologi). Den digitale økonomi vokser hurtigt, og digitaliseringen bliver i stadigt stigende grad en integreret del af flere forretningsprocesser og produkter i en lang række brancher. Virksomhederne efterspørger derfor i stigende grad avancerede IKT-brugere, som er personer, der er ansat i stillinger, hvor IKT ikke er den primære jobfunktion, men hvor IKT-kompetencer er et nødvendigt arbejdsredskab.

Der er imidlertid stor forskel på, hvilke IKT-kompetencer der bliver efterspurgt på tværs af landet. Den regionale erhvervsstruktur har stor betydning for sammensætningen af regionernes IKT efterspørgsel. IKT-specialister med „drift og support“-kompetencer og avancerede IKT-brugere med kompetencer inden for „produkt- og servicefrembringelse“ efterspørges oftere i industrien, der generelt fylder mere uden for de store byer. Derimod efterspørges der relativt mange IKT-specialister med „konstruktionskompetencer“ i selve IKT-branchen, som er særligt koncentreret i og omkring de store byer.

Undersøgelser viser, at særligt de små og mellemstore virksomheder oplever, at de har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det kan blandt andet skyldes, at virksomhederne arbejder ad hoc med kompetenceudvikling frem for proaktivt og strategisk, da kun få SMV’er har dedikeret ressourcer til opgaven.

5 anbefalinger fra Vækstrådet

Danmarks Vækstråd giver erhvervsministeren 5 overordnede anbefalinger:

  1. Der udvikles og etableres en dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede for at øge kompetenceniveauet inden for særligt det digitale, tekniske og naturvidenskabelige område. Danmarks Vækstråd anbefaler en række øvrige initiativer, som kan understøtte pagtens udfoldelse. Det kan eksempelvis omfatte udvikling og forbedring af kendte dimensioneringssystemer for de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, en styrket landsdækkende vejledningsindsats på det erhvervsfaglige område, udvikling af flere talentforløb på erhvervsuddannelserne, øget adgang til ny teknologi og digitale læremidler samt systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdergrupper som led i den teknologiske udvikling.
  1. For at komme den stigende mangel på faglært arbejdskraft til livs skal der gennemføres en konsekvent opfølgning på målene fra den nyligt indgåede trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Som supplement hertil bør det sikres, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, samt at uddannelserne gøres mere attraktive med et højt fagligt indhold. Dette kan blandt andet ske gennem afholdelse af større og mere målrettede vejledningsindsatser, gennem etableringen af nye typer af brobygningsforløb, via udviklingen af aktiviteter i folkeskolen i samarbejde med erhvervslivet, der viser potentialerne i en erhvervsuddannelse, samt ved at sikre bedre mulighed for at tage et erhvervsskoleophold i udlandet.
  1. „Computational Thinking“ gøres til en integreret og obligatorisk del af undervisningen på relevante uddannelser – både i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesforløb. Det er afgørende, at det rette digitale og analytiske videnniveau også sikres blandt undervisere i uddannelsessystemet.
  1. Bedre koordination af den virksomhedsrettede indsats skal få flere virksomheder til at arbejde proaktivt med kompetenceudvikling i sammenhæng med deres forretningsudvikling. Samarbejdet på tværs skal blandt andet understøttes af brede strategiske samarbejder, gennem udbredelse af best practice for samarbejde, ved at etablere et fælles datagrundlag om virksomhedernes fremtidige arbejdskraftbehov og ved hjælp af resultatkontrakter og vejledende mål, som giver incitament til samarbejde.
  1. Forbedring af serviceniveauet og udbredelsen af International Citizen Service-centrene, så virksomhederne lettere kan rekruttere og fastholde internationalarbejdskraft. Derudover skal en strategi for fastholdelse af internationale kandidater fremskyndes.

 

Kritik af rapporten

Rapporten er et væsentligt bidrag til den offentlige debat om fremtidens arbejdsmarked og er samtidigt et indspil i uddannelsespolitikken.

I Danske Erhvervsakademier undrer vi os imidlertid over det noget ensidige fokus for analyserne. På den ene side konstaterer man, at der mangler mange erhvervsuddannede men også en hel del kortere, videregående uddannede dimittender. Denne sidste gruppe beskæftiger rapporten si imidlertid ikke med, hvilket i vores optik er en mangel. I mange analyser og debatter om det fremtidige arbejdsmarked synes det som om, at man kun ser faglærte, ingeniører og visse naturvidenskabelige kandidater for sig som relevante og potentielt manglende medarbejdere i landets virksomheder. Det store lag derimellem, som uddannes på erhvervsakademierne, virker usynligt, selvom det nu er dokumenteret, at arbejdsmarkedet kommer til at mangle flere af dem.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Vækstråd, Danske Regioner samt en række erhvervs- og arbejdstagerorganisationer. Arbejdstagerorganisationerne har dog taget afstand fra flere af rapportens konklusioner, bl.a. fordi det nuværende mismatch på arbejdsmarkedet ikke er beregnet, hvilket iflg. disse organisationer giver et fortegnet billede af virkeligheden i 2025.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er et såkaldt forecast, som baserer sig på en model og metodologi for økonomiske fremskrivninger (kaldet DREAM), og som osgå brges i mange andre sammenhænge.

Danmarks Vækstråd er sat i verden for at rådgive erhvervs- og vækstministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark. Det består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter.

Du kan læse rapporten her.