Lad os se erhvervsuddannelse med de unges øjne

Søndag den 30. september 2018 bragte Jyllandsposten følgende debatindlæg om de erhvervsuddannedes mulighed for videreuddannelse og behovet for måltal for videreuddannelse skrevet af formand for Danske Erhvervsakademier Charlotte Lundblad sammen med Jacob Mark, uddannelsesordfører (SF) og Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.

Flere danske unge skal tage en erhvervsuddannelse. Ellers viser en analyse fra AE-rådet, at Danmark allerede i 2025 kommer til at mangle en kvart million yngre faglærte, som skal tage over efter ældre faglærte, som i de kommende år er på vej mod pensionen.

Vi har i årevis haft et mål om, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne til, men vi må konstatere, at optaget stort set står i stampe. Derfor skal vi gøre noget andet end det, vi plejer at gøre.

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at der er tre ting, der betyder noget for de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for de unge at holde flest mulige muligheder åbne. De unge mener, at det er bedst at stile efter kendte videregående uddannelser, og det er bedst at gå den lige og hurtige vej gennem uddannelsessystemet.

Samme analyse viser, at erhvervsuddannelserne ikke ses som direkte adgangsgivende til nogen typer af videregående uddannelse, og hverken de unge eller deres forældre har kendskab til de muligheder for videregående uddannelser, der findes, f.eks. på erhvervsakademierne. De ved ikke, hvor mange døre man åbner for sig selv, når man tager en erhvervsuddannelse.

Vi har længe – fra politisk hold, fra uddannelsessektoren og fra arbejdsmarkedets parters side – været enige om, at der skal ske noget for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Men vi har ikke været gode nok til at se udfordringerne og begrænsningerne gennem de unges øjne.

Det er positivt, at regeringen nu har fremsat forslag til en reform af erhvervsskolerne. Særligt positivt er det, at udspillet også lægger op til et styrket fokus på erhvervsskolerne som et springbræt til videregående uddannelse og en karriere, som holder mange muligheder åbne for de unge. Men hvorfor tager regeringen ikke springet fuldt ud og forpligter sig på et måltal for, hvor mange med en EUD eller EUX der skal læse videre – f.eks. inden for 10 år efter endt uddannelse?

Det vil gøre det tydeligt for både de unge og deres forældre, at erhvervsuddannelserne ikke er en endestation for unge, men tværtimod et springbræt ind i en fremtid med mange muligheder.

Hvis vi virkelig vil åbne mulighederne for de unge, kræver det mere end det, regeringen lægger op til i erhvervsskoleudspillet. Det er positivt med en ambition om, at flere med en erhvervsuddannelse læser videre, og det er rigtig positivt med et bedre overblik over videreuddannelsesmuligheder. Men hvis vi virkelig vil åbne mulighederne for de unge, kræver det mere og et langsigtet fokus.

Det kan vi sikre ved et måltal for, hvor mange erhvervsuddannede der skal læse videre. Med et måltal holder vi hinanden op på vores ambitioner – på tværs af uddannelsessektoren, arbejdsmarkedets parter og politikere.