Sektorkonferencen rummede både røde aber og følelsesløse får

Af Britt Hafstrøm Johnsen, Erhvervsakademi Kolding

Som deltager har du valget mellem at bruge sektorkonferencen til at få snakket med alle dem fra dit eget erhvervsakademi, eller du kan vælge at lære nogle fra de andre akademier at kende. Gerne dem, som arbejder med det samme område som dig selv. For det er der SÅ meget erfaringsudveksling i.

Så konkret lyder opfordringen fra én af de garvede deltagere på Danske Erhvervsakademiers sektorkonference. En af dem med en guldstjerne klistret på sit navneskilt.

Guldstjernen sidder på i alt 31 navneskilte. Bag stjernemarkeringerne er 31 kolleger, som har deltaget i sektorkonferencen 4 år i træk. Og det vel om mærket alle de 4 år, sektorkonferencen har eksisteret. Når vi altså ikke lige tæller den første ”prøve-gang” med for 5 år siden.

Det er dagens konferencier, sekretariatschef Michael Rugaard, der fra scenen har opfordret de 144 deltagere fra landets 9 erhvervsakademier samt Århus Maskinmesterskole til at danne ring om guldstjernerne. Og hive de gode erfaringer ud af dem. Og det inden konferencen går rigtigt i gang på Nyborg Strand onsdag den 7. februar og torsdag den 8. februar 2018.

Og det virker. For de rekordmange deltagere, hvor 8 af dem er medarbejdere fra Uddannelses- og forskningsministeriet, har slået ørene ud og følger opfordringen. For de to dages konference kommer til at emme af smil og øjenkontakt, håndtryk og præsentationer for hinanden.

Vi skal ikke konkurrere internt

Det glæder Charlotte Lundblad, der er formand for bestyrelsen i Danske Erhvervsakademier. For hun slår allerede i sin velkomsttale fast, at der er mange områder, hvor de ellers så selvstændige erhvervsakademier på Fyn, i Jylland og på Sjælland kan og burde samarbejde meget mere.

Vi skal ikke konkurrere. Konkurrence er sundt – men ikke internt, siger hun, da hun præsenterer strategien for Danske Erhvervsakademier 2018-2021.

Heri er kernefortællingen klar. For med sine videregående uddannelser leverer de danske erhvervsakademier arbejdskraft til det private erhvervsliv. Både i form af nyuddannede unge – men ikke mindst i form af nye kompetencer til medarbejdere i virksomhederne:

Alle bliver rigere af uddannelse. Det ved virksomhederne godt, men det er ikke altid, at de får deres medarbejdere sendt af sted. Her er det vigtigt, at vi kan vise dem en business case, hvor de kan se, hvad det ville betyde for dem, hvis de får medarbejderne afsted. For vi står klar med uddannelsen, når det er mest belejligt for virksomhederne.

Formand Lundblad forklarer også strategiens ”Must Win Battles”, hvoraf én af dem er synlighed. For som hun selv siger, så var det først, da hun kom i bestyrelsen i akademiverdenen, at hun fandt ud af, hvor meget de danske erhvervsakademier egentlig har gang i. Meget af det opdager man først, når man kommer ind på akademierne.

Som direktør på min egen arbejdsplads spørger jeg ofte mine medarbejdere ”Hvem har du synliggjort det overfor?” Det skal vi også til at gøre på akademierne. For vi skal altså blive mere synlige, siger Charlotte Lundblad.

Røde aber og følelsesløse får

Sektorkonferencen rummer foruden værdifulde gruppearbejder, hvor deltagerne debatterer aktuelle udfordringer, også input fra forskellige oplægsholdere. En af dem helt fra Antwerpen i Belgien. Han hedder Jef Staes og er grundlægger af firmaet Red Monkey Company.

Han opfordrer deltagerne til at være mere innovative, end de er i dag. For han synes, at for mange af os går rundt som mæh’ende får på vores arbejdspladser og følger manualer og arbejdsbeskrivelser til punkt og prikke. I stedet skal vi finde vores lidenskab frem – og ja begynde at opføre os som mennesker igen.

De to vigtigste dage i dit liv er, den dag du bliver født. Og den dag du finder ud af hvorfor

siger han og fortsætter: Mange børn prøver mange sportsgrene og lege af, før de finder noget, de gider. Og det er fordi de først gider, når de begynder at vinde. Når vi finder noget, vi er gode til (læs: har talent for) så bliver vi ved.

Ifølge Jef Staes kan man ikke slukke sin passion, så ved at teste hvorvidt, medarbejderen googler for at finde informationer også UDEN for sin arbejdstid, kan man hurtigt afgøre om vedkommende har udviklet sig til et får – eller stadig har sin lidenskab i behold:

Du lærer kun, når du forener dit talent med din lidenskab, griner Jes Staes, mens han drejer på en selvopfundet lampe, som har form som en hjerne.

Håndsvingene får hjernen til at lyse op for illustrere, at den danner nye forbindelser imellem hjernecellerne, når den lærer noget nyt.

Ifølge den underholdende belgier kan kun medarbejdere med lidenskab forestille sig noget, som ikke er der endnu. Så hvis man som chef vil stoppe innovationen i virksomheden, kan man gøre det ved at nægte medarbejderne adgang til information. Eller ved fra begyndelsen at ansætte et får, som kun gør, som der står i manualen.

Det er mennesker, som skaber forandringer
Den holdning er Lars Geer Hammershøj, som er lektor på Aarhus Universitet og forsker i uddannelse ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, meget enig i.

Han holder på konferencen oplæg om den hastighed, som forandringer i dag opstår med. Og mener at unikke menneskelige kapaciteter som professionel dømmekraft, vilje til arbejde, kreativitet og innovation bliver afgørende for at være en relevant arbejdskraft i fremtiden. Han opfordrer derfor ledelsen for de videregående uddannelser til at dyrke de egenskaber:

Uddannelse handler om at forberede til fremtiden. Derfor er det en kæmpe udfordring, at udviklingen går så stærkt, som den har gjort de seneste år. Og innovation handler ikke om at løse udfordringer – men om at skabe dem.

Selv om andre forskere har forudsagt, at computeren bliver klogere end mennesker i 2047, så tror Hammershøj ikke på det:

Der er brug for at skabe forandring, og det kan kun mennesker gøre. For maskinerne er kun gode til at forudsige noget, hvor vi ikke ændrer reglerne. Og de bliver i høj grad ændret hele tiden i den verden, vi lever i.

Til virksomhederne lyder forskerens opfordring: Ansæt ikke en medarbejdere på grund af evnerne, men for personligheden. For det andet kan du fylde på.

Kun mennesker kan danne mennesker. Så som underviser tager man jo sine studerende med på en dannelsesrejse. Og de unge skal gerne besidde viljen til at gennemføre et studie eller en oplæringsproces på en virksomhed, siger Hammershøj.

”Røv-til-bænk” undervisning giver ikke projektledere

Den vilje er afgørende for om de holder ud. Også i begyndelsen af et studie.

Det ved professor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet noget om. For han har sammen med nogle kolleger fulgt og interviewet en gruppe studerende igennem flere år.

De studerende skal kunne se en mening med det, de gør. Den vigtigste faktor for at få andre til at synes, at noget er vigtigt, er, at man selv synes det, siger Ulriksen på konferencen og fortsætter med et smil: Eller at man som underviser kan lade som om på en overbevisende måde.

Han og kollegerne har i deres mange kvalitative interviews mødt en efterlysning fra de unge: De ville gerne have mere viden om, hvordan de planlægger deres tid. Det er en udfordring for de fleste, fortæller Ulriksen. For som én af de studerende havde sagt ”så skulle han lige lære, at fordi han ikke havde noget undervisning en bestemt dag, så betød det ikke, at han havde fri.”

Ulriksen opfordrer også erhvervsakademierne til at tænke over, hvilken form for arbejde, de studerende skal ud og besidde:

Den måde vi underviser dem på kommer også til at afspejle sig i de færdigheder, de får med sig fra studiet og ud i arbejdslivet. Hvis vi udelukkede byder dem ”røv til bænk” undervisning, hvor vi hele tiden fortæller dem, hvad de skal læse og mene, så skal vi ikke forvente, at de kan gå ud og køre store projekter, hvor de selv skal styre deres tid.

Lavt selvværd findes også blandt studerende

Den problemstilling kan professor Hans Siggaard fra Aarhus Universitet godt genkende. For ud over at have en titel som Danmarksmester i sabelfægtning fra 1984, så har han også vejledt og coachet hundredevis af studerende i Aarhus gennem tiden.

For 20-30 år siden var problemer med stress, lavt selvværd og psykiske problemer forbeholdt arbejdsmarkedet. I dag er det også kommet ind blandt de unge i uddannelsesverdenen, siger han og pegede på, at måden ”vi holder skole på” ikke er fornyet de seneste 50 år, selv om indholdet er det mange gange.

Med sin store berøring med de studerende er han dog stadig fyldt med optimisme for fremtiden.

For hvor er de unge gode og arbejdsvillige. Det er helt utroligt. Og de er så glade, siger han.