Uddannelserne er klar til robotterne

Indlæg af rektorformand Niels Egelund i Altinget 1. juni 2017

Er uddannelserne klar til robotterne, spørger Altinget? Det korte svar fra erhvervsakademierne er ”ja”.

Der har i nogle år været fokus på disruption og eksponentiel udvikling gennem digitalisering og teknologikryds. Robotter er blevet bedre og billigere og indgår i meget højere grad i et samspil med ”normale” medarbejdere end tidligere.

Udviklingen påvirker virksomheder, og ikke mindst skærper den opmærksomheden på hele tiden at optimere produktion og logistik.

Derudover bringes nye forretningsmodeller i spil, og de værdikæder, der har været dominerende i mange år, bliver revurderede. Måske er det alligevel ikke utænkeligt, at Danmark stadig kan opretholde en væsentlig produktionssektor?

Spørgsmålet er, hvordan udviklingen vil berøre uddannelsesinstitutionerne?

Allerførst må man i et historisk perspektiv konstatere, at det altid har været en del af uddannelsessektorens lod hurtigt at være parate til at forstå, bruge og udvikle de nye teknologier, så kompetencerne hos de dimitterende kandidater modsvarer de forventninger, som arbejdsmarkedet måtte have.

Løbende udvikle nye uddannelser
Det er altså ikke i sig selv noget, som bør give anledning til bekymrede miner. I erhvervsakademisektoren er det i særlig grad knyttet tæt sammen med det forhold, at hele eksistensgrundlaget er nært knyttet til et tæt samspil med virksomheder.

Det har derfor været nødvendigt hele tiden at bringe den nyeste teknologi ind i vores uddannelser. Ellers er uddannelserne ikke attraktive og akademierne ikke relevante samarbejdspartnere.

Selvom det er en omfattende proces i disse akkrediteringstider, har vi også løbende udviklet nye uddannelser og ændret på de eksisterende for at give plads til eksempelvis digital markedsføring, app-udvikling, robotprogrammering og 3D-print.

Robotterne har også hurtigt fået deres plads i de produktionsorienterede uddannelser som automations- og produktionsteknolog. Den største udfordring bliver i virkeligheden at tiltrække flere studerende til uddannelsen.

Det er stadig – på trods af diverse kampagner og tiltag fra organisationer og politisk hold – ikke lykkedes at gøre uddannelserne tiltrækkende nok for de unge mennesker. Der er brug for yderligere tiltag.

Vi er meget opmærksomme på, at mange flere virksomheder – også de små og mellemstore – vil være nødt til at bringe robotterne ind i produktionen også. Derfor arbejder vi sammen på tværs af erhvervsakademisektoren med blandt andet brancheforeninger og Teknologisk Institut om at modne virksomhederne til at håndtere dette skridt.

I den sammenhæng er ikke mindst efteruddannelsesindsatsen afgørende. Derfor er vi også aktive medspillere i forskellige initiativer med dette fokus.

Skal huske det innovative mindset

Når robotterne og digitaliseringen bliver en integreret del af uddannelserne er det vigtig at huske følgende: De studerende skal have en solid faglighed og på samme tid et innovativt mindset.

Processer og produkter skal konstant udvikles, og der må i dag ikke være ret langt fra idé til et produkt, der kan testes i markedet og derefter forbedres iterativt og i dialog med brugerne.

Det skal være en integreret del af undervisningsformen at stimulere innovation og forståelsen af moderne innovationsprocesser, fordi det er dette mindset – kombineret med den solide, faglige ballast – som ruster de unge bedst til vilkårene på arbejdsmarkedet.

Digitalisering og robotteknologi har derudover et stort potentiale for at skabe forandring på uddannelsesinstitutionerne.

Digitaliseringen har allerede sat sit præg på uddannelseslandskabet, og mange har allerede stiftet bekendtskab med MOOC’s (Massive Open Online Courses), hvor man kan følge uddannelser på videregående niveau og ovenikøbet få et eksamensbevis – uden nogensinde at have sat sine ben på den udbydende institution.

De traditionelle kanaler for uddannelser bliver udfordret. Erhvervsakademisektoren etablerede vi for år tilbage SmartLearning, som tilbyder rent webbaseret efter- og videreuddannelse op til mellemlangt (diplom-)niveau. Uddannelsesforløbene er blevet ”unbundlet”, så man kan tage dem trinvist eller klippe sit eget uddannelsesforløb sammen på tværs af flere uddannelser alt efter, hvad ens behov måtte være.

Der ligger også et stort udviklingspotentiale i måden at tilrettelægge uddannelserne på. Digitale værktøjer kan give pædagogisk værdi, som er bekostelig eller umulig i en rent analog verden: interaktivitet i læringen, løbende selvtest, mulighed for institutionen for at følge den studerendes fremdrift tæt og skræddersy undervisningen individuelt.

De digitale muligheder
Som supplement til holdundervisningen og andre tilstedeværelsesformer, giver digitaliseringen derfor muligheder for at øge både kvalitet og udbytte af undervisningen. Dette vil over tid ændre roller og strukturer på institutionerne.

Der vil måske være nogle, der specialiserer sig i centralt at udvikle digitalt undervisningsmateriale, nogle andre, der er arkitekter på hele uddannelsesforløb, og undervisere som både fysisk og virtuelt er nærværende over for de studerende.

Underviserrollen vil ikke længere kun omfatte formidling og undervisning. Den gode underviser guider de studerende igennem deres uddannelses- og udviklingsrejse og bibringer dem en digital dannelse. Alle studerende – og ikke kun teknologerne – skal have en forståelse for de potentialer og trusler, som de teknologiske tigerspring skaber.

I vores sektor – hvor alle uddannelser er nationale – har vi sat et projekt i gang, som skal udvikle brugen og forståelsen af digitale muligheder på to fuldtidsuddannelser.

Den videregående uddannelsessektor kan også blive ”disruptet” af globale spillere. Der er ikke den store forskel på at udbyde en uddannelse alene i USA eller gøre dette globalt. I Danmark er det kun akkrediterede uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde statsligt anerkendte uddannelser og udstede anerkendte eksamensbeviser.

Aftagerne af uddannelsesinstitutionernes dimittender orienterer sig i dag meget entydigt imod disse uddannelser. Men med større transparens og synlige kvalitetskriterier kan andre akkrediteringsorganisationer sagtens blive lige så sikre garanter for standarder, niveau og kvalitet.

Men ligesom nationale valutaer kan få digital konkurrence – med eksempelvis bitcoin – så kan det samme også ske med uddannelsessystemer. Man kan forestille sig en fremtid, hvor betydningen af formel uddannelse i markedet reduceres til fordel for et fokus på faktiske og relevante kompetencer.

Sådanne kan certificeres af private og ikke-akkrediterede servicevirksomheder og være afgørende for ansættelse i en virksomhed, hvorfor studerende og dimittender vil orientere sig mod dem. Virksomheden HackerRank gør i dag dette på global plan for virksomheder, der skal ansætte IT-udviklere.

Der er ikke langt derfra og til privatetablerede standarder, som erstatter ECTS-point og karaktersystemer, og som private webbaserede udbydere af undervisning kan hægte sig op på.

Det vil være den virkelige udfordring for den danske uddannelsessektor.