Kald det kærlighed – årsdag 2017

Samarbejde med erhvervslivet om praktik, projekter og udvikling af uddannelserne er en væsentlig del af erhvervsakademiernes særkende. Det er et forhold, vi værdsætter og gerne vil udvikle, og derfor havde vi afsat årsdagen 2017 til at hylde og diskutere dette forhold.

De cirka 100 gæsterne på dagen repræsenter en lang række organisationer og samarbejdspartnere fra Udviklingsrådet, ministeriet, politikere, studievalgscentre, interesseorganisationer og selvfølgeligt erhvervsakademierne.

Rebeller eller pedeller?

Fremtidsforsker Anne Skare fra Future Navigator varmede deltagerne op med et sprudlende oplæg om, hvordan vi fremtiden former sig, og hvad det betyder for, hvordan vi uddanner unge mennesker til morgendagens job.

Hendes hovedpointe, der blev gentaget mere end en gang, var: Fra mere til bedre. Vi skal ikke nødvendigvis producere, uddanne eller udvikle mere, men bedre. Vi skal være nysgerrige og udnytte de muligheder, ny teknologi og digitalisering giver os.

Den teknologiske udvikling går mod, at maskiner og digitale løsninger i højere og højere grad klarer produktivitet, effektivisering, standardisering og automatisering. Det er ikke nyt. Men vores rolle som medarbejdere i fremtidens job bliver mere end nogensinde at kunne lege og opdage, eksperimentere, træne og fejle for at udvikle. Det skal de unge lære.

Vi skal være åbne over for nye trends og tendenser. Vi skal være nysgerrige og opsøge det, der irriterer os allermest. For det er i de mest irriterende trends, udviklingen ligger. Derfor skal vi uddanne rebeller frem for pedeller.

Se Anne Skares slides

Hvad vil virksomhederne have?

Vi havde bedt tre virksomhedsrepræsentanter om at fortælle om deres forhold til erhvervsakademierne og de studerende. Det var Morten Agerholm (Senior Category Manager i Dansk Supermarked Group), Mads Boserup Lauritsen (ejer af TagTomat) og Lone Bøegh Henriksen (CEO & ansvarlig indehaver, Home Kgs. Lyngby).

De tre er generelt glade for samarbejdet med erhvervsakademierne og oplever, at de studerende kommer med ny viden og nye metoder. De har dog ikke kun brug for rebeller, de studerende skal også have en vis ydmyghed overfor den opgave, de bliver stillet og den virksomhed, de er i praktik i eller bliver ansat i. Fagligheden skal være i orden, men de skal også kunne indgå i tværfagligt samarbejde og kunne begå sig på en arbejdsplads.

At de studerende bibringer nye ideer til virksomhederne er der ingen tvivl om. De kan få spredt budskabet om et åbent hus på en bolig via de sociale medier og tiltrække flere hundrede. Eller opfinde en vandstandsmåler af en gammel fjernbetjening.

Og praktikperioden giver virksomheden mulighed at spotte og ansætte de bedste efterfølgende, hvilket alle 3 havde benyttet sig af.

Magi luften

Der var magi i luften, da studerende ved 4 stande fortalte om deres uddannelse og drømme.

Andreas Ladefoged og Nikolaj Iversen er tidligere håndværkere, der nu er i gang med bygningskonstruktøruddannelsen. De har været med til at opbygge en Guarded Hotbox, hvor man kan måle varmetab på forskellige bygningselementer i et lukket og kontrolleret miljø.  Nicoline Ewald Kristensen læser efter 10 år i servicefaget på professionsbacheloruddannelsen International Hospitality Management. For hende var det vigtigt at finde den helt rigtige praktikplads, hvor hun kunne blive udfordret på sin faglighed. Kurt Bjorholm Johansen læser produktionsteknolog iKolding. Han er oprindeligt uddannet klejnsmed og har arbejdet 20 år som landmand. Han i praktik hos Lego. Mads Fuglsang Hedegaard er professionsbachelor i international handel og markedsføring. Han var i praktik i Dansk Supermarked Groups cykelafdeling og er nu ansat som juniorindkøber i Dansk Supermarkeds afdeling for møbler, barbecue og rejser.

De fem studerende med meget forskellig baggrund var alle meget glade for deres uddannelse og lagde særligt vægt på den praksisnære tilgang. Praktikforløbet har givet dem god mulighed for at afprøve deres kompetencer i en virksomhed og udfordre deres faglighed. Det kan være udfordring at komme med længere erhvervserfaring, hvor man er vant til at arbejde selvstændigt og skulle samarbejde i grupper, men samtidigt supplerer de unge og meget erfarne studerende også hinanden.

Fremtidens bygmestre

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind bragte med sin tale stor anerkendelse af erhvervsakademierne. Erhvervsakademierne medvirker til at bringe Danmark styrket ind i fremtiden, og dimittenderne er afgørende for væksten i Danmark. De er fremtidens bygmestre.

Men uddannelsesinstitutionerne har også et stort samfundsansvar, og det er vigtigt at uddanne de studerende til at komme i arbejde. Og selvom det går godt, skal man huske at spørge sig selv, om der er noget, vi kan gøre bedre. Søren Pind er blandt andet optaget af at sikre et bredt regionalt udbud i hele landet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Han er også optaget af at udnytte de muligheder, digitaliseringen skaber for andre former for læring og uddannelse. Ministeriet har netop bevilliget midler til et stort fælles digitaliseringsprojekt, der både skal digitalisere uddannelserne og klæde de studerende på til at begå sig i en digital virkelighed.

I den efterfølgende debat blev der blandt andet diskuteret dannelse. Søren Pind har meldt ud, at han ønsker at styrke dannelsesaspektet i de videregående uddannelser, men præcist hvordan er ikke fastlagt. Fra salen blev det fremført af flere, at den praktiske dannelse bør fylde mest på erhvervsakademierne, og der var forslag om et ”praktikum” frem for et filosofikum.

Læs hele ministerens tale

De fem i diskussion

Diskussionen om dannelse blev fortsat med 5 ordførere; Christine Antorini (S), Sofie Carsten Nielsen (R), Jakob Mark, (SF), Jacob Engel-Schmidt (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). Der var forståelse for, at dannelse ikke er det samme for erhvervsakademierne som for de øvrige videregående uddannelser. Men medborgerskab er vigtigt under alle omstændigheder.

De 5 ordførere var i hopla og var usædvanligt enige om mange ting. For eksempel var der bred enighed om, at et nyt bevillingssystem bør indeholde en større grundbevilling, og at af bevillingen til forskning og udvikling på erhvervsakademierne skal fastholdes. Enkelte kunne også se en udvidelse af forskningsbevillingen for sig.