Ny minister – nyt regeringsgrundlag

Med Lars Løkke Rasmussens nye trekløverregering har erhvervsakademisektoren fået sin femte minister, siden akademierne opnåede fuld selvstændighed i 2013. Søren Pind blev ny Uddannelses- og Forskningsminister og udnævnte i den forbindelse sig selv til ”Fremtidsminister” på Twitter.

Vi har naturligvis til gode at høre, hvad den ny minister især vil lægge vægt på i forhold til uddannelsesinstitutionerne, men regeringsgrundlaget giver et fingerpeg.

Regeringsgrundlaget set med erhvervsakademiernes briller

Her er nogle af de vigtigste punkter fra det samlede regeringsgrundlag set med erhvervsakademiernes briller:

  1. Erhvervsakademierne (og professionshøjskolerne) omtales helt eksplicit som dem, der skal dække det regionale udbud af uddannelser. Regeringen vil styrke det regionale udbud og bruge det ny bevillingssystem til at støtte mindre udbud, som kan have større omkostninger.
  2. Omlægning af SU’en (dvs. nedsættelsen af den) skal fortsat gennemføres, men nu skal overskuddet i årene 2019-25 ubeskåret lægges i en såkaldt ”kompetencepulje”. Tidligere var det kun en del af den, der skulle blive i sektoren. Man kan godt forestille sig, at kompetencepuljen også skal bruges til efter- og videreuddannelsesaktiviteter i forlængelse af trepartsforhandlingerne.
  3. Det ser ud til, at erhvervsakademiernes ansvar og rolle skal tydeliggøres i lovgivningen, og at ”proceduren for udpegning af bestyrelserne skal afspejle [deres] store samfundsmæssige betydning”. Når det er med i regeringsgrundlaget, hænger nok sammen med den debat, der har været i kølvandet på lukning af mindre uddannelser i universitetssektoren. Flere politikere mente ikke, at de pågældende universiteter tog det fornødne samfundshensyn. Om vore institutioner hedder det i den forbindelse, at det er ”vigtigt at fastholde den tætte regionale forankring af hensyn til uddannelsernes kvalitet og relevans for det regionale arbejdsmarked.” Disse punkter i regeringsgrundlaget kan i princippet udfordre den måde, bestyrelserne sammensættes på i dag og formanden vælges.
  4. Et nyt udvalg skal arbejde med at gøre universitetsuddannelserne mere praksisrettede. Dette kan på sigt betyde en politisk fokusforskydning væk fra erhvervsakademierne og vores centrale rolle som dem, der uddanner dimittender til det private arbejdsmarked.
  5. Regeringen er åben overfor private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder på læreruddannelsesområdet. Formuleringen i regeringsgrundlaget tyder ikke på, at der aktuelt er konkrete tiltag i støbeskeen.
  6. Der skal ske en styrkelse og en målretning af efter- og videreuddannelsesområdet. En ekspertgruppe var allerede nedsat før regeringsomlægningen, og på baggrund af bl.a. dens rapporteringer, skal der gennemføres trepartsforhandlinger om VEU (voksenuddannelse og efteruddannelse).

Forskning til gavn for virksomheder

Derudover nævnes også en analyse af virkningen af den offentligt støttede forskning med henblik på at sikre, at midlerne skaber størst mulig værdi for erhvervslivet og resten af samfundet. I erhvervsakademisektoren kan man i langt større omfang blive en del af det videnkredsløb, der får forskningen ud til virksomhederne på en måde, hvor de kan bruge den.

Endelig skal erhvervsfremmesystemet moderniseres – her kunne erhvervsakademierne med den tætte virksomhedskontakt også få en væsentlig rolle.

Pejlemærkerne fra 2025-planen videreføres

Den tidligere Venstreregering lancerede i 2015-planen en række pejlemærker for de videregående uddannelser. De er stort set uændret videreført i det nye regeringsgrundlag. Pejlemærkerne er:

  • Mindst 60 pct. af de beskæftigede nyuddannede skal finde job i den private sektor.
  • De nyuddannede skal hurtigt i job, og de skal have flere aktive år på arbejdsmarkedet.
  • Mindst 50 pct. af de 30-årige har afsluttet en videregående uddannelse, og flest muligt færdiggør deres uddannelse på normeret tid.
  • Beskæftigelsen for nyuddannede skal være mindst på niveau med gennemsnittet for den erhvervsaktive befolkning, når der tages hensyn til konjunkturudviklingen.
  • Uddannelserne skal tilrettelægges på en måde, der giver et højt læringsudbytte, og så de studerende studerer mindst 37 timer om ugen.
  • Udbuddet af videregående uddannelser skal være bredt både fagligt og geografisk.
  • Andelen af 30-årige med en videregående uddan­nelse skal øges for at fremme en god forsyning af veluddannet arbejdskraft i alle dele af landet.

 

Se hele regeringsgrundlaget her